Serien med »Oles Krydsordslopper« fortsætter. Hæfte 4 og 5 er beregnet til elever i 4. og 5. klasse. Angivelse af klassetrin for hæfterne kan selvfølgelig variere afhængig af de enkelte elevers læse- og skrivefærdigheder. Det er engangshæfter. Opgaverne er selvkontrollerende, idet hver opgave slutter med et »facit-ord«. Der er dog ingen facitliste. Sidst i hvert hæfte er der en ordliste med de ord, der indgår i løsningen af opgaverne. Tegningerne er enkle og rimeligt tydelige, og siderne virker indbydende.
At løse krydsord er en underholdende og lærerig aktivitet, som også kan være »afslapning« i forbindelse med forskellige undervisningsforløb.
Hæfterne kan bruges både i dansk- og i specialundervisningen.
Oles krydsordslopper 4 og 5
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.