Og så tager vi den derfra

"Vi skal ikke kapitulere sprogligt som globaliseringens lemminger", skriver Jørn Lund i dette års samling af hans altid læsevenlige og tankevækkende klummer. - En fin samling skarpe iagttagelser af noder og unoder i det sproglige landskab, hvor han viser sig som alt andet end en fakturaforsker, der jubler over regeringens (fikse) idé om at gøre engelsk til undervisnings- og omgangssprog på de videregående uddannelser. En sådan praksis vil få alle til at mødes på et lavere niveau, end de egentlig behersker. Forskellen på valg af sprog viser sig i, at på sit modersmål kan man udtrykke det, man vil. På andre sprog kan man kun udtrykke og forstå, hvad man kan.

Sprogprofessorens grundtone er ikke fordømmende; fordi han har et stort og kærligt indblik i den klassiske dannelses normer, lader han dem ikke automatisk overtrumfe sproglige nydannelser, hvis disse har en større udtrykskraft end mere arkaiske vendinger. Han analyserer morsomt og udtaler sig autoritativt, men han bliver aldrig selvfed - et udtryk, han ser ud til at foretrække for narcissistisk egotrip.

Trods stor tålsomhed over for sproglige variationer - dialekter, for eksempel - sætter forfatteren dog grænser, nemlig hvor den sproglige frihed går ud over kommunikationen. Han går ikke ind for en "antiavtotær ratsgrivning", som der står i en af Rasmus Bregnhøis dejlige vignetter, der er spredt med kærlig hånd ud over siderne.

Lund har meninger, selv om han sjældent udtrykker dem firkantet og direkte. I stedet fremfører han argumenter, som han lader læseren selv centrifugere, indtil de kan bundfælde sig i hver enkelts helt eget sprog. Fedt nok!