Stadig flere elever i Horsens får specialundervisning. Fra at ligge i bund blandt kommunerne er segregeringsprocenten i den østjyske kommune nu på landsgennemsnittet.
Det tal ønsker de lokale politikere at bringe ned.
Det skal ske gennem handleplanen “Deltagelsesmuligheder for alle børn”. Planen kommer ikke til at stå alene. Samlet set får skoleområdet tilført 160 millioner kroner fra 2026 til 2029. De skal bruges til at styrke almenområdet med ressourcer og kompetencer tæt på børnene og til at skabe fleksible fysiske rammer.
Derudover har partierne bag aftalen et mål om at tilføre folkeskoleområdet yderligere mindst 20 millioner kroner i samme periode.
”Jeg har haft en ambition om at tilføre penge til folkeskolen, længe før handleplanen kom på bordet. Det har der imidlertid ikke været flertal for, men når man vil sætte en ny retning, er det en fordel, at der følger penge med, og det gør der nu,” siger Lisbeth Torfing (Ø), der er formand for kommunens skoleudvalg.
Hun understreger, at pengene ikke tages fra andre områder, men blandt andet kommer fra, at kommunen får flere indbyggere.
”Vi tager også penge op af kassen. Det har vi råd til, fordi vi om få år er færdige med at afdrage på et stort lån.”
Politikerne vender inklusion på hovedet
Horsens Kommune har blandt andet hentet inspiration i norske Lillehammer, som er blevet kendt for at maksimere inklusionen.
”Kun en lille andel vil altid have behov for omfattende og langvarig støtte, og vi har en stor gruppe i specialtilbud i Danmark, som vil få mere ud af at være i almenskolen under de rette omstændigheder,” siger Lisbeth Torfing.
Hun peger på, at politikerne i Horsens ikke taler om inklusion, men i stedet bruger ordet deltagelsesmuligheder.
”I stedet for at se på, hvordan det enkelte barn kan være i klassen, vil vi skabe bedre muligheder for, at alle børn kan deltage. Erfaringer alle steder fra viser, at det er en svær opgave, men jeg tror på, at vi kan lykkes.”
Tanken er ikke, at der slet ikke skal være elever i specialtilbud. I første omgang skal der heller ikke overføres ressourcer specialtilbuddene til almenskolen.
”Vi begynder i børnehaveklasserne og sætter ressourcer ind på at skabe de rette betingelser der. På sigt vil der være færre elever i specialtilbud, og så bliver pengene overført til almen, hvor eleverne så er,” siger Lisbeth Torfing.
Lærerkredsen roser investeringen
Målt på udgifter per elev har Horsens været landets anden- til fjerdebilligste kommune, så politikerne skal have ros for investeringen, lyder det fra Horsens Lærerforening.
”Vi har i mange år talt om med politikere, forvaltningschef og skoleledere om, at økonomien er skrabet i vores skoler. De politiske ambitioner, vi nu ser, kræver investeringer for at kunne fuldføres, og vi bakker fuldt ud op om, at viden og kompetencer fra PPR og det kommunale vejlederkorps kommer tættere på eleverne, og at skolerne får flere hænder, så man kan være tre lærere om to klasser og fire om tre klasser. Vi skal organisere pædagogikken og indsatsen anderledes for at kunne lykkes med inklusionsopgaven,” siger formanden for Horsens’ lærere, Tim Dam.
De ekstra midler giver råd til 70 ekstra lærere og pædagoger i skolen. Når færre elever på sigt bliver segregeret til specialtilbud, frigør det økonomi til yderligere 40 medarbejdere. De i alt 110 ekstra stillinger svarer ifølge kommunen til mellem en halv og en hel fuldtidsansat i samtlige indskolingsklasser.
”Hvis visionen om færre elever i specialundervisning lykkes, er tanken at trække de lærere, som kommer i overskud i specialtilbuddene, over i almenskolen,” siger Tim Dam.
Skolerne løber en risiko
Indtil nu har Horsens Kommune været igennem en fase, hvor man har afklaret de nuværende forhold. Det begyndte man på i efteråret 2024, og det har lagt grunden til budgetaftalen.
Næste skridt er at implementere handleplanen. Hvordan det skal foregå, er udvalgsformand Lisbeth Torfing varsom med at pege på.
”I udvalget er vi enige om, at vi ikke vil detailstyre mere end nødvendigt. En stor del af pengene sendes ud til skolerne som flere penge per elev, og så må de bruge dem, som det giver bedst mening.”
Samtidig afsættes der en pulje på 30 millioner kroner, skolerne kan søge.
”Når de investerer i håb om at kunne inkludere flere elever, er der risiko for, at det ikke virker, så de alligevel må sende elever i specialundervisning. Skolerne skal selv betale en andel af den udgift, og de kan derfor komme til at stå i en situation, hvor de allerede har brugt pengene på investeringer. Den risiko tager vi centralt,” siger Lisbeth Torfing.
Lærere kan være forbeholdne
Kredsformand Tim Dam forstår godt, hvis lærere i Horsens er nervøse over, at elever, som indtil nu er blevet visiteret til specialundervisning, fremover skal kunne rummes med en anden pædagogisk tilgang.
”De fleste tænker, at der ikke er nogen elever, som er blevet visiteret til specialundervisning ved en fejl. Så lærerne er med en vis ret forbeholdne, for det gælder muligheden for at kunne lykkes med deres arbejdsliv. Omvendt vil mange være spændte på at få kolleger ind i klassen, så de ikke skal stå i et umuligt valg mellem at tage sig af de elever, som er klar til at blive undervist, og den elev, som har udfordringer her og nu. Hvis vi lykkes med at få hurtig hjælp på skolerne, vil der være noget at arbejde ud fra.”
Lærerne i specialklasserækkerne vil være særligt opmærksomme på udsigten til, at der vil være færre elever hos dem.
”Der vil blive visiteret færre direkte fra børnehaven til specialtilbud. Det vil være en udfordring for både lærere, elever og forældre, når børn, som har haft støtte i børnehaven, ikke får en til en-støtte i børnehaveklassen, fordi den gives til fællesskabet, så der vil være en kommunikationsopgave i at forklare forældrene, hvordan skolerne vil løse opgaven ved hjælp af pædagogiske tiltag og flere fagpersoner omkring klasserne og dermed den enkelte elev,” siger Tim Dam.
Handleplanen sætter ikke måltal på
Fra 2022 til 2024 steg antallet af elever i specialtilbud i Horsens Kommune med 105 elever. En stigning på 21 procent. Aktuelt bruger kommunen cirka 21 procent af de samlede midler på skoleområdet på cirka fem procent af eleverne.
Politikerne har dog ikke sat mål for, hvor langt segregeringsprocenten skal ned.
”Hvis vi sætter tal på, flytter fokus sig et forkert sted hen, for så begynder man at tælle børn for at tvinge nogle ind i almen. Vi vil fokusere på at skabe de bedst mulige vilkår med et håb og en forventning om, at der så vil være færre børn i specialtilbud,” siger udvalgsformand Lisbeth Torfing.
Der skal ske ændringer, vurderer Tim Dam.
”Vi skal lykkes med opgaven, for ellers finder politikerne en anden måde, det skal gøres på, og vi vil gerne slippe for hovsaløsninger, som vi har set i andre kommuner,” siger kredsformanden.
Politikerne får måske ikke æren
Politikerne i skoleudvalget har talt meget om, hvor tålmodige de skal være, fortæller Lisbeth Torfing.
”Vi forventer, at der vil gå nogle år, inden vi ser resultater. Vi taler om mindst én valgperiode og højst sandsynligt flere. Det er svært som politiker, for vi risikerer, at vi så ikke kan tage æren for resultaterne. Men den risiko løber vi gerne, for vi tror på, at vi vælge den rigtige vej.”
Hvis det skulle vise sig ikke at holde stik, må politikerne forholde sig til det.
”Så må vi være nysgerrige efter, hvorfor indsatserne ikke virker tilstrækkeligt, og tage afsæt i det. Derfor er det svært at sige nu, hvad vi så konkret skal gøre,” siger Lisbeth Torfing.
Østjysk kommune investerer trecifret millionbeløb i øget inklusion
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.