Økonomi kan få friskoler til at sige nej til elever med særlige behov

Anni Matthiesen, friskoleordfører for Venstre, har stillet undervisningsministeren en stribe spørgsmål om de økonomiske forhold, når friskoler optager elever med særlige behov. Hun vil blandt andet have Christine Antorini til at bekræfte, at det er op til kommunerne selv, om der skal følge kommunale kroner med, når et barn med specielle behov, som kræver permanent støtte, flytter fra en offentlig til en fri grundskole.

Hun beder også ministeren vurdere, om det i givet fald stiller forældrene i en dårligere situation end andre forældre i forhold til at kunne vælge skoleform.

"Jeg har haft et møde med friskoleforeningen, som siger, at den måde, tilskuddet til elever med særlige behov er skruet sammen på, medfører en fare for, at forældre reelt ikke har et frit valg, fordi der ikke nødvendigvis penge med, hvis de vælger at flytte deres barn til en friskole. Derfor har friskolen måske ikke råd til at tage imod eleven. Det virker unaturligt, men jeg vil have bekræftet, at det forholder sig på den måde, inden jeg arbejder videre med sagen", siger Anni Matthiesen.

Forældre på landet kan måske ikke få barnet i den lokale friskole

Det er ikke rimeligt, at elever kan risikere at få nej fra friskolen på grund af deres handicap, mener friskoleordføreren.

"Jeg har ikke en løsning på problematikken, men det er urimeligt, at forældre til børn med særlige behov ikke har samme frihed til at vælge skole som forældre til normale elever, for eksempel hvis de ikke er tilfredse med undervisningen i folkeskolen", siger Anni Matthiesen.

I landdistrikter er den lokale friskole måske den eneste mulighed, hvis man vil have sit barn i skole tæt på hjemmet, tilføjer hun.

"Hvis man så er uheldig at have et barn, som har brug for ekstra hjælp, risikerer man, at friskolen siger nej. Jeg bor selv på landet, og der er et dilemma i det her."

Friskolerne risikerer, at andre forældre vælger skolen fra

Indimellem hævdes det, at privat- og friskoler slet ikke vil have elever med særlige behov, men den udlægning er Anni Matthiesen ikke enig i.

"Jeg kender mange friskoler, som tager et socialt ansvar, men hvis de risikerer, at en elev bliver en økonomisk belastning, siger de måske nej. Friskolerne har deres egen pulje til specialundervisning, som de kan søge midler i, men de får kun dækket omkring 40 procent af den ekstra udgift, så hvis de optager et barn med særlige behov, kan de være nødt til at sætte forældrebetalingen op, og så risikerer de, at andre forældre vælger skolen fra, fordi de synes, den er blevet for dyr".

Kommuner kan spekulere i at få elever til at flytte

Anni Mathiessen beder også Christine Antorini oplyse, hvad kommunerne vil kunne spare pr. elev ved at sende elever med specielle behov til en privatskole uden at sende de penge med, som eleven ville have fået i form af støtte i folkeskolen.

"Jeg siger ikke, at det er tilfældet, men der kunne være kommuner, som spekulerer i, at det er en fordel at flytte udgiften til eleven over i en friskole", siger Anni Matthiesen.