Økologisk konkurrence

I forbindelse med den første økologiske verdensudstilling, der holdes på Holmen i København den 10.-13. august 1996, er der udskrevet en konkurrence, hvor folkeskoler kan deltage. Der er to betingelser: Projektet skal dreje sig om økologisk jordbrug, og deltagerne skal være begyndt på at føre ideen - for eksempel økologisk mad i kantinen, et kompostanlæg eller en økologisk skolehave - ud i livet inden udstillingen.

En projektbeskrivelse skal sendes ind inden den 1. april til Lene Bruun på verdensudstillingens sekretariat, First Organic World Exhibition, Ifoam '96, Blegdamsvej 4, 2200 København N. Yderligere oplysninger fås på telefon 3537 2096.