Den megen omtale af et arbejdsmiljø præget af vold og trusler var nok en medvirkende årsag til, at der kun kom tre ansøgninger, da Abildgårdskolen i Vollsmose for nylig skulle have ny leder. Men der er også kun indkommet fem ansøgninger til stillingen som leder af Tarup Skole.
De lokale skoleledere mener, at de lave ansøgertal i høj grad skyldes, at jobbet er forandret. Skolelederen er i højere grad blevet arbejdsgiverrepræsentant og har ansvaret for at styre efter de fastlagte kvalitetsmål. I Odense Kommune er så store dele af budgetterne i dag lagt ud på skolerne, at en skoleleder sidder med ansvaret for et budget på et to-cifret millionbeløb.
Odense mangler skoleledere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.