Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Mindeord

Odense-lærernes tidligere formand er død: Anne-Mette var en fighter

Formand for Odense Lærerforening gennem 18 år, Anne-Mette Kæseler Jensen, er død. Læs Charlotte Holms mindeord.

Anne-Mette Kæseler Jensen med Odense Lærerforenings fane
Foto: Erik Schmidt
Charlotte Holm
Charlotte Holm Formand for Odense Lærerforening
3 kommentarer
2. juli 2025, kl. 10:43
3 kommentarer

Det var med stor vemod, vi modtog beskeden om Odense Lærerforenings tidligere formands, Anne-Mette Kæseler Jensen, alt for tidlige død.

Anne-Mette blev i 2000 valgt ind i styrelsen som det unge pust og som tillidsrepræsentant fra Kroggårdskolen. I 2002 blev hun valgt som næstformand og i 2004 som formand.

Anne-Mette stoppede som formand i 2021 og vendte derefter tilbage til sin tidligere stilling på Kroggårdskolen. Hun er den længst siddende formand i Odense Lærerforenings historie. Det blev det til næsten 18 år.

Anne-Mette var en fighter, der kæmpede selv de hårdeste kampe for alle medlemmer. I 2012 var der massefyringer af lærere på Odenses skoler med 140 stillingsnedlæggelser, efterfulgt af den lange lærer-lockout i 2013, hvor hun holdt fanen højt og stod i spidsen for Odense-lærerne. Hun formåede at indgyde tro, håb og handling gennem et væld af aktiviteter i de 25 dage lockouten varede. Hendes engagement var i høj grad var med til at styrke sammenholdet i foreningen yderligere, selv om der var tale om et forsøg på et kollektivt breakdown af landets lærere fra arbejdsgivers side. Som da hun fra talerstolen i Dalumhallen, som var fuld af Odense-lærere sagde: ”Vi er Danmarks Lærerforening!” og alle spontant rejste sig og bifaldet bragede. Dét gav fornyet energi.

I flere år var lærernes arbejdstid reguleret via lov, men med Anne-Mettes vedholdenhed samt hendes skarpe strategiske øje, lykkedes det at indgå en lokal arbejdstidsaftale i 2017, der blandt andet var med til at sikre forberedelsestid og fleksibilitet for lærerne.

Anne-Mettes arbejdsindsats for foreningen både lokalt og centralt har været enorm. Hendes indsats har betydet meget for lærerne i en svær tid for lærerstanden. Hun var vedholdende, ihærdig, humoristisk, iderig og meget meget mere. Hun sparede ikke sig selv - medlemmerne og foreningen kom altid først. Sådan var Anne-Mette.

Vores tanker går til Søren, Amalie og Alberte.


Æret være Anne-Mettes minde.

På vegne af Odense Lærerforening, formand Charlotte Holm

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Odense-lærernes tidligere formand er død: Anne-Mette var en fighter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS