"Sammenhængende Skoledag" har været planlagt længe og bliver indført på samtlige 33 folkeskoler i kommunen i august 2013.
Odense vil spare 26 millioner kroner om året på længere skoledag
Det fremgår af et brev fra skolechef Poul Løgstrup Anthoniussen, som kommunens lærere modtager i dag.
"Børn- og ungeudvalget har vedtaget en meget overordnet ramme, som 'Den Sammenhængende Skoledag' skal folde sig ud indenfor", står der i brevet til lærerne.
Den overordnede ramme går ud på, at eleverne fra 0. til og med 6. klasse skal gå i skole fra klokken 8 til 14 fem dage om ugen.
"Rom blev ikke bygget på en dag"
At den sammenhængende, længere skoledag allerede skal virke fra næste skoleår, er blevet kritiseret af lærerne. Klap hesten, melder skolechefen nu ud.
"Det er en politisk beslutning, at 'Den Sammenhængende Skoledag' er virkelighed i august 2013. Det er dog vigtigt at slå fast, at der vil være en forståelse for, hvis ikke alt er helt på plads til dette tidspunkt. De overordnede rammer skal være det, men Rom blev ikke bygget på en dag - og det bliver 'Den Sammenhængende Skoledag' heller ikke. Den vil blive udviklet og forfinet hen over skoleåret 2013-14", skriver Poul Løgstrup Anthoniussen i sit brev.
Længere skoledag uden ekstra penge
Odense Lærerforening har svært ved at forstå, hvor finansieringen af den længere skoledag skal komme fra.
"Det er stærkt bekymrende, at den længere sammenhængende skoledag lanceres sammen med store besparelser - igen. 50 - 70 mio. kroner skal der findes på børn- og ungeområdet. Derudover mangler der ca. 49 mio. kroner, for at projektet kan finansieres. Der skal spares andre steder på skoleområdet. Det er helt urealistisk og hænger slet ikke sammen. Det vil ramme kvaliteten af undervisningen og muligheden for at lykkes med den voksende inklusionsopgave", skriver lærerforeningen i sit høringssvar til kommunen.
Der pågår i øjeblikket forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale mellem Odense Kommune og Odense Lærerforening.
Odense Kommune har vedtaget sammenhængende skoledag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.