Når en elev testes ordblind, følger skolen op med læse-skriveteknologi. Flere skoler samler også deres ordblinde elever på tværs af klasser, så de med jævne mellemrum kan udveksle strategier og opleve, at de ikke er ene om at være ordblinde.
Elever med ADHD eller ADD bør få tilsvarende støtte, anbefaler Eva Kirketerp og Clea Thastum. De er begge privatpraktiserende specialpsykologer med mange års erfaring fra blandt andet børne- og ungdomspsykiatrien.
”Der er stor forskel på, hvordan skolerne griber elever med ADHD og ADD. De skal inkludere eleverne, men det lykkes ikke altid særlig godt. Det har fået os til at drømme om, at elever med ADHD får tilbudt en særlig indsats på samme måde som ordblinde,” siger Clea Thastum.
De to psykologer har udviklet et gruppeforløb om ADHD og ADD målrettet elever, som går i en almenklasse på mellemtrinet. Eleverne mødes til fem sessioner á halvanden time, hvilket er nok til at nå omkring de mest basale temaer. Samtidig bør det være overkommeligt for skolerne at sætte tid af til det.
”Eleverne får indsigt i deres ADHD-profil, og hvad de kæmper med i skolen. Så hvad kan de selv gøre, så det går bedre, og hvordan kan deres lærere og forældre støtte dem?” skitserer Clea Thastum.
Det går især op for eleverne, at de ikke er dumme, men at de lærer på en anden måde.
”Det lindrer deres symptomer, når de lærer at administrere deres neurodivergens. Deres klasse kan også nemmere rumme dem, når de ved, hvordan de skal agere i gruppearbejde, og hvordan de kan blive mindre forstyrrende i undervisningen,” tilføjer Eva Kirketerp.
Bussen skal have ladet sit batteri
Det nye materiale hedder ADHD-bussen og er udkommet på forlaget Spectrumshop i dag. Det består af en arbejdsbog til eleverne og en manual til gruppelederne, som for eksempel kan være lærere eller pædagoger.
Indholdet er bygget op om en bus med et batteri, som skal lades. Bussen har speeder og bremsere, en motor med styrke, en chauffør til at finde vej, passagerer og et landskab, som den kører igennem. Bussen kan også have en tagboks, som giver ekstra tyngde at køre rundt med.
Valget af en bus er ikke tilfældigt.
”Der er i forvejen mange metaforer med transportmidler, for eksempel at ADHD er som at køre på en punkteret cykel eller i en Ferrari med cykelbremser. Vi arbejder blandt andet med elevernes energiforbrug, og derfor er det oplagt at bruge en batterimetafor. En bus kan også være et kaos med passagerer, som larmer,” fortæller Clea Thastum.
De sanselig metaforer skal både hjælpe eleverne til bedre at forstå sig selv og til at forklare sig.
”En ting er at få at vide, at man har ADHD, men hvad betyder det for mig? Vi giver børnene et sprog for deres ADHD,” siger Eva Kirketerp.
Eleverne beskriver deres eget batteri med krydser
Som noget af det første skal eleverne forholde sig til, hvor længe deres eget batteri holder, og hvor tit det skal lades. Det sker med spørgsmål som: Hvornår er jeg mest frisk? Hvornår er jeg træt? Hvor længe kan jeg koncentrere mig?
Dernæst kan eleven krydse af, hvad der henholdsvis lader og aflader deres batteri. Giver det for eksempel energi at være fysisk aktiv, at læse i en bog, at gå en tur alene eller med en ven eller at ligge i sengen? Og aflader det at skulle lytte, arbejde i gruppe, lave ensformige ting eller at skulle vente på tur?
”Vi prøver at gøre det visuelt, så når en elev har krydset af, hvad han genkender, hvad han allerede gør, og hvad han har svært ved, kan han tage det med tilbage til sine lærere og vise, hvordan han bedst holder pause og lader op. En pige fortalte, at hun havde brug for at tegne. Det var hende, som sagde, at vi ikke skulle kalde det kapitler i bogen, men busstoppesteder,” siger Eva Kirketerp.
Ham den seje i 5. b har også ADHD
Materialet kan godt tilrette materialet, så det kan bruges til at styrke en enkelt elev, men som udgangspunkt er det beregnet til en gruppe med op til otte elever.
”Vi kan godt som fagpersoner sige til et barn, at vi kender andre med ADHD, men det er noget helt andet for barnet at få ligesindede at spejle sig i. Materialet er med til at aftabuisere ADHD, ligesom det sker for elever med ordblindhed. De ved, at andre elever på skolen er ordblinde, og på samme måde bør elever med ADHD vide, at ham den seje i 5.b også har ADHD. Det er det magiske ved en gruppe,” siger Eva Kirketerp.
Nu er ADHD bare en del af mig
Makkerparret har afprøvet materialet i deres egen praksis og på Katrinebjergskolen i Aarhus. Her meldte en mor tilbage, at hendes søn ikke var meget for at skulle deltage i forløbet, men han blev hurtigt rigtig glad for det.
”Han har fået et helt andet og mere positivt syn på sig selv. Med hans egne ord: ’Før syntes jeg, det var underligt og lidt træls at have ADHD og autisme, men nu er det bare en del af mig, og det er bare sådan, jeg er. Fordi jeg har haft det sjovt med andre med ADHD, forbinder jeg det med noget godt’," citerer moren.
Mange med ADHD føler sig ensomme og bliver ramt på selvværdet, og det kan få følger resten af livet, supplerer Clea Thastum.
”Det er guld værd, hvis vi kan justere på børnenes selvværd. Det kan give dem en afklaring af, at nok er de anderledes, men de er ikke forkerte.”
”Eleverne lærer at stå stærkere til at kunne håndtere de skub, livet giver,” tilføjer Eva Kirketerp.
Sammensætningen af gruppen bør overvejes nøje
Man bør overveje, hvordan en gruppe sættes sammen. For eksempel er det en god ide at tage hensyn til elevernes modenhed, og der bør ikke kun være en pige eller kun en med ADD i gruppen.
”På Katrinebjergskolen havde vi to drenge med fra samme klasse, og det gav en uheldig dynamik, fordi de pjattede meget med hinanden. De burde have været i hver sin gruppe,” konstaterer Clea Thastum.
Eleverne må gerne have lidt modstand på at være med, men det må ikke være voldsomt.
”Så skal man måske arbejde med den modstand, inden eleven så kan komme med i skolens næste forløb,” siger Eva Kirketerp.
På Katrinebjergskolen deltog en elev, som blev visiteret til specialundervisning umiddelbart efter forløbet.
”Han havde meget svært ved at koncentrere sig, og derfor gav vi ham et tilrettet individuelt forløb. Et gruppeforløb er til elever, som kan indgå i en almen klasse,” understreger Eva Kirketerp.
Eleverne kan selv bære strategierne med sig
Ideelt set ledes et forløb med ADHD-bussen af to gruppeledere. Det kan være lærere eller pædagoger, som er uddannet i materialet. For eksempel AKT-lærere.
”Vi ved fra undersøgelser, at børn med ADHD får meget mere skældud end andre børn, og det frustrerer også lærerne. Der er mange lavthængende frugter som kan gøre en stor forskel ved at have gruppeledere, som kan sprede viden om ADHD på skolen,” siger Clea Thastum, som ser for sig, at hver skole har to gruppeledere.
Når materialet er til mellemtrinnet, skyldes det blandt andet, at her er eleverne gamle nok til, at de kan bære strategierne ud i deres klasse med støtte og opbakning.
”De kan for eksempel fortælle, at det vil være hjælpsomt, hvis de ikke skal sidde med hånden i vejret og vente på at få hjælp, men er de for eksempel kan skrive på tavlen, at læreren skal komme ned til dem, når det er deres tur. Eller de kan lægge et kort op på katederet. Og så skal eleverne vide, hvad de kan lave, mens de venter. Det giver også ro for læreren,” siger Eva Kirketerp og peger på, at en sådan regel kan gælde hele klassen.
Jævnlig opfølgning får gruppeforløbet til at leve videre
Tanken er, at ADHD-bussens arbejdsbog ligger i elevens taske eller skuffe, så han kan tage den frem og vise, hvad han har behov for.
”På den måde er bogen et støtteværktøj i sig selv, men det ideelle er, at gruppelederne er med til at formidle til lærerne, hvordan de kan bakke eleven op,” siger Clea Thastum.
Endnu bedre vil det være, hvis der også er en gruppeleder med til skolehjemsamtaler med elevens forældre.
”Det bør i hvert fald være et fast punkt, at man ser på, hvordan elevens strategier kan justeres til, når nu han er kommet i 7. klasse, hvor opgaverne bliver mere åbne. Som en del af skolens samlede ADHD-indsats kan gruppelederne også samle eleverne med ADHD med jævne mellemrum, så den viden og erfaring, som er opnået i gruppeforløbet, kan leve videre, og eleverne kan tilegne sig yderligere mestringsstrategier,” siger Eva Kirketerp.
Elever med autisme har brug for andre metaforer
De to psykologer vil også udvikle et materiale til udskolingselever med ADHD, mens elever i indskolingen har brug for en mere håndholdt indsats, så her vil et materiale i højere grad skulle rettes mod lærere og pædagoger.
”Vi har også planer om et materiale til børn med autisme. Selv om der er et vist overlap i mestringsstrategierne, skal elever med autisme have dem præsenteret i en anden ramme og med andre metaforer,” siger Eva Kirketerp.
Nyudviklet gruppeforløb gør elever med ADHD klogere på sig selv
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.