Nyt projekt skal sikre “afbalanceret” undervisning om atomkraft: “I dag handler det mere om ulykker end teknologi”

Atomkraft har i årtier været et særdeles delikat emne i Danmark, og det har smittet af på undervisningen i folkeskolen.

Derfor skal et nyt projekt med titlen ’Moderne kernekraft -Undervisningsmateriale til udskolingens naturfag’ over de næste tre år udvikle et ”afbalanceret, faktabaseret og opdateret” bud på et undervisningsmateriale i atomkraft anno 2025.

Sådan lyder det fra lederen af projektet, lektor ved Københavns Professionshøjskole Nina Troelsgaard Jensen.

”Der er kommet teknologier som smeltesaltreaktorer til, som ikke i tilstrækkelig grad bliver behandlet i de gamle materialer”, siger hun til folkeskolen.dk/naturfag og tilføjer:

”Desuden er der i de eksisterende materialer typisk stort fokus på ulykkerne fra Tjernobyl og Fukushima, men hvor nyere forskning peger på markant færre dødsfald end frygtet. Så der er også noget viden om risici ved konventionel kernekraft, der er behov for bliver opdateret”.

Nuværende materialer er “uddaterede eller utilgængelige”

Projektet gennemføres i samarbejde med en række partnere, der alle kommer til at gøre det endelige undervisningsmateriale gratis tilgængeligt på deres hjemmesider. Heriblandt Danmarks Naturfagslærerforening.

Ifølge foreningens formand Emil Hjerl er der et stort behov for opdaterede undervisningsmaterialer om atomkraft.

”Der er få materialer, der ikke enten har et uddateret syn på atomkraft eller er utilgængelige for elever i folkeskolealderen. De handler meget om ulykkerne og behandler kun i meget begrænset omfang de nye typer af atomreaktorer”, siger han.

I Danmark har der været et forbud mod atomkraft siden 1985, og det mener Emil Hjerl har haft en afsmitning på undervisningen i folkeskolen.

”Til gengæld har der været stort fokus på vindkraft, der har været en eksportsucces for Danmark. Det hører til sjældenhederne, at man ikke hører om vindmøller til en afgangsprøve om energiformer”, siger han.

De første er klar til efteråret

Det nye undervisningsmateriale kommer til at bestå af 24 videoer med tilhørende korte artikler samt lærer- og øvelsesvejledninger.

De vil blive gjort tilgængelige løbende over de næste tre år, og de første seks forventes færdige i løbet af efteråret.

Meningen med materialet er at klæde eleverne på til at indgå i en debat, der i årtier har været en varm kartoffel i Danmark på grund af forbuddet fra 1985.

”Der kommer et stigende behov for at skaffe energi på en bæredygtig måde. Og der er kernekraft en af mulighederne. Hvis vi skal tage alvorligt, at eleverne skal dannes i skolen til at kunne indgå i en diskussion af det, er de nødt til at vide noget om den nyere udvikling inden for kernekraft”, siger Nina Troelsgaard Jensen.

Den politiske diskussion drejer sig især om, hvorvidt det kan betale sig at begynde på processen med at bygge atomkraftværker i forhold til at investere i sol- og vindenergi. Vil det blive behandlet i materialet?

”Vi kommer ikke til at sætte de to ting op mod hinanden som modsætninger. Eleverne har arbejdet meget med vind- og solenergi, som har været i vækst de seneste år, mens det, de typisk præsenteres for omkring kernekraft, er uddateret. Det er det sidste, vi vil gøre noget ved, så de forhåbentlig kan få et retvisende, samlet billede”.

To atomkraftselskaber som partnere

Projektet er støttet med godt 2,8 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden. Ud over Københavns Professionshøjskole står der to medansøgere på ansøgningen: Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics, der begge udvikler og producerer smeltesaltsreaktorer.

En smeltesaltreaktorer en type reaktor, der anses som sikrere end konventionelle reaktorer, fordi det radioaktive brændsel er opløst i smeltet flouridsalt, hvilket blandt andet er medvirkende til at reducere risikoen for nedsmeltning.

“De to firmaer kommer særligt til at bidrage med know-how om smeltesaltreaktorer og med faciliteter, hvor vi kan demonstrere forskellige processer og vise dem i undervisningsvideoerne”, fortæller Nina Troelsgaard Jensen.

Men de har vel også en interesse i, at smeltesaltsreaktorerne fremstår som en god løsning?

”Ambitionen med materialet er ikke at tale for eller imod kernekraft. Ambitionen er at oplyse. Så ja, firmaerne – som jo i øvrigt er konkurrenter – har sikkert nogle interesser, men det er vores opgave at sikre, at materialet er saglig, faktabaseret og afbalanceret”, siger Nina Troelsgaard Jensen.

Emil Hjerl er ikke bekymret for, at to virksomheder, der producerer smeltesaltsreaktorer, er samarbejdspartnere på materialet.

”Jeg synes kun, det er godt, vi får virkeligheden med, så atomkraft bliver konkret for eleverne og ikke en hypotetisk og fjern problemstilling, som det ofte ender med at være”, siger han og tilføjer:

”Og så skal vi som forening naturligvis være med til at præge materialet, så det giver et nuanceret indblik i fordele, ulemper og interessemodsætninger”.

Forlag kan ikke genkende kritikken

Hos Danmarks to største undervisningsforlag Gyldendal og Alinea kan man ikke genkende kritikken af de eksisterende læremidler.

Redaktionschef for matematik og naturfag hos Alinea Pernille Rosenkvist påpeger, at forlagets forløb om atomkraft på fagportalen for naturfag indeholder artikler og opgaver om smeltesaltsreaktorer.

“Og vi har også et forløb om Niels Bohr, der blandt andet berører både ulemper og fordele ved konventionel atomkraft med input fra både Green Peace og Foreningen Atomkraft Ja Tak”, siger hun og tilføjer:

“I forhold til klimadagsordenen er både ny teknologi og konventionel atomkraft værd at kigge på og vigtig at præsentere eleverne for, både for at give dem viden og for at skabe håb for fremtiden. Og det synes jeg, vores læremidler bærer præg af”.

Hos Gyldendal kan redaktionschef Mikael Petersen heller ikke genkende billedet.

“På Gyldendals fysiskportal er der for eksempel et omfattende forløb om atomfysik, hvor eleverne – uafhængigt af særinteresser – både lærer de grundlæggende fysiske og kemiske principper bag atomkraft, som også ny forskning bygger på, og får mulighed for at forholde sig til brugen af atomkraft i dag”, siger han og tilføjer:

“Tjernobyl og Fukushima nævnes kun to gange og spiller en perifer rolle. Når det er sagt, kan man ikke komme uden om affaldsproblematikken og ulykkerne, og når disse to ulykker nævnes, er det som eksempler på de heldigvis meget få ulykker, der har været på kernekraftværker”.

I brancheforeningen Dansk Undervisningsforlag henviser forperson Henrik Gejlager til de enkelte forlag, hvad angår det specifikke indhold i læremidler, men siger overordnet:

“Læremiddelforlagene bruger utroligt mange resurser på altid at stille opdaterede og relevante læremidler og undervisningsforløb til alle fag til rådighed for lærere og elever. Det er en kerneydelse for forlagene”.