Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forskning

Nyt ph.d.-projekt skal sikre god idrætsundervisning for alle

Adjunkt på UC Syd Mette Munk Jensen vil i sit ph.d.-projekt undersøge, hvorfor nogle elever bliver ekskluderet i idrætsundervisningen. Målet er at udforme undervisningsforløb, der skal inkludere alle elever i idrætsundervisningen.

Foto: flickr.com
Jesper Nørby
Start debatten
29. november 2012, kl. 11:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Inspirationen til ph.d.-projektet har Mette Munk Jensen blandt andet fundet gennem sit arbejde med rapporten 'Status på idrætsfaget 2011' - også kaldet SPIF-rapporten, som hun har lavet med kollegaen Jesper von Seelen, der netop har forsvaret sin egen ph.d.-afhandling.

Mette Munk Jensens ph.d.-projekt"Idræt som inklusion i den danske folkeskole - et multiplecasestudie til identifikation og udvikling af en inkluderendeidrætsundervisning" fokuserer på, at idrætsfagets praktiske ogkropslige dimension udgør en særlig arena for inklusion.
Flere forhold indikerer dog, at ikke alle elever er inkluderet iidrætsundervisningen. Gennem et kvalitativt multiple case studie erformålet at styrke den idrætspædagogiske og -didaktiske viden ominklusions- og eksklusionsprocesser i enskoleidrætssammenhæng.

"Når vi interviewede lærerne, gav mange af dem udtryk for, at det var svært at inkludere både de idrætsstærke og -svage elever i undervisningen. Hvis lærerne skabte rammer, der tilgodeså de mere usikre elever, så mødte de modstand fra de dygtige elever", siger Mette Munk Jensen.

Idrætsundervisningen øger ulighed mellem elever

De dygtige elever havde ofte en forventning om, at idrætsundervisningen lignede det, de kendte ude fra idrætsforeningerne, fortæller hun.

"Vi var jo godt klar over, at der var elever, som blev ekskluderet i idrætsundervisningen, men SPIF-rapporten gav for første gang dokumentation for, at der var denne her polarisering i undervisningen."

Årets ildsjæl: Vi når de børn, der gemmer sig i idræt

Skal give lærerne konkrete værktøjer Ud over SPIF-rapporten, tager Mette Munk Jensen også udgangspunkt i international forskning og nogle af erfaringerne fra kollegaen Jesper von Seelens ph.d.-afhandling.

"Vi har arbejdet tæt sammen i de her år, hvor han har skrevet sin ph.d. Så jeg ser gerne, at min ph.d. bygger videre på nogle af de ting, han også har beskæftiget sig med. Han har peget på nogle faktorer, som spiller ind. Jeg vil gerne komme med en løsning med deciderede undervisningsforløb, der understøtter, at alle elever i en klasse deltager aktivt i idrætsundervisningen", fortæller Mette Munk Jensen.

Forsker: Sådan kommer de svage elever med i idræt

Løsninger skal afprøves i praksis Det praktiske arbejde med casestudierne kommer til at forløbe i to faser. Første fase er at kortlægge de mekanismer, der fører til eksklusion, og finde ud af, hvilke elever som bliver ekskluderet. Det skal ske både gennem interview, men også ved observationer - blandt andet af de elever, der bidrager til eksklusionen.

"Fra SPIF-rapporten ved vi, at det primært er piger, som bliver ekskluderet i idrætsundervisningen, men derudover mangler der viden om, hvilke elever det specifikt er, der trækker sig", fortæller Mette Munk Jensen.

Piger pjækker fra idræt

Erfaringerne fra første fase kan give viden om, hvilke forskellige idrætsdidaktiske og -pædagogiske modeller, som kan afhjælpe problemerne. I anden fase af casestudieforløbet vil Mette Munk Jensen så afprøve de pågældende løsningsmodeller i forsøgsskolernes idrætsundervisning.

"Ph.d.-projektet er meget praksisorienteret, og jeg forventer at kunne komme med nogle tidlige bud på, hvad der virker i løbet af et par år. Men de afgørende konklusioner kommer først om godt tre år, når jeg skal forsvare ph.d.'en."

Positive erfaringer med afgangsprøve i idræt

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nyt ph.d.-projekt skal sikre god idrætsundervisning for alle

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS