Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nyt fra hovedstyrelsen: 
 DLF præsenterer principper for en femårig læreruddannelse

Lærerne skal fremover være dygtigere og vide mere, og Danmarks Lærerforening mener, at læreruddannelsen skal være femårig. DLF kalder derfor til debat om fremtidens læreruddannelse med et forslag om seks grundprincipper, og de præsenteres på Folkemødet i år.

Foto: Klaus Holsting
Hanne Hellisen
Start debatten
4. juni 2014, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Selvom læreruddannelsen lige er blevet reformeret, så kan man godt begynde at diskutere visionerne for fremtidens læreruddannelse. Lærerforeningen fremlægger derfor på Folkemødet på Bornholm fredag den 13. juni seks principper for en femårig læreruddannelse, og DLF inviterer alle interesserede til at deltage i debatten.

Folkeskolen nr. 11 2014

»Det er den evige diskussion om, hvilken læreruddannelse vi skal have, så vi får de lærere, der er bedst til at give eleverne en undervisning, de kan bruge fremover. Når vi lægger principper frem, så er det for at få en diskussion om, hvad der kunne være godt at have i en ny læreruddannelse næste gang«, fortæller Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF.

DLF og DPU lancerer skitse til femårig læreruddannelse

DLF ser gerne, at en kommende læreruddannelse bliver femårig og på kandidatniveau, modsat nu hvor den er fireårig og en professionsbachelor. Derudover foreslår DLF, at uddannelsen lever op til seks grundprincipper for at styrke lærernes kompetencer.

Kandidat i didaktik

Hovedstyrelsen er i færd med at diskutere sig frem til de endelige seks principper for fremtidens læreruddannelse, og de var til debat på mødet 14. maj og er igen på dagsordenen først i juni.

Principperne kredser om, at uddannelsen skal være en »kandidat i didaktik«, samtidig med at forskningsresultater skal fylde mere. Derudover ønsker DLF, at underviserne på læreruddannelsen er uddannede lærere og bedriver forskning samtidig med undervisningen af de lærerstuderene, og ikke mindst at der bliver flere undervisningstimer med undervisere. Der skal også være mere kvalitet i praktikken for eksempel ved at samle praktikken på færre skoler. Sidst, men ikke mindst, skal de kommende lærere klædes på til dannelsesopgaven.

»Vi kalder det at blive kandidat i didaktik, men hvordan læreruddannelsen bliver tilrettelagt, for eksempel i et samarbejde mellem professionshøjskoler og universitet, tager vi stilling til i konkrete drøftelser af udformningen«, siger Bjørn Hansen.

Lærerstuderendes Landskreds er imod en femårig læreruddannelse, men formand Bob Bohlbro er glad for, at Lærerforeningen ikke længere lægger op til en ren universitetsuddannelse. Derudover er han ikke helt enig i principperne.

»Jeg mener, at læreruddannelsen langt hen ad vejen har nået disse principper. Tesen om, at undervisere på læreruddannelsen, som har en lærerbaggrund, er bedre end undervisere med en universitetsbaggrund, har vi ikke nogen beviser på. Det er en fin tese, men vi har mange gode undervisere, som kommer fra universitetet, og som skaber god praksiskobling igennem gode samarbejder med folkeskolelærere«, siger Bob Bohlbro. Han vil også deltage i debatten på Folkemødet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nyt fra hovedstyrelsen:
 DLF præsenterer principper for en femårig læreruddannelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS