Hvor mange 8.-klassedrenge kan der egentlig være inde i et af de grå læsetelte, som CFU har til udlån sammen med sine læselystkasser?
CFU-konsulent Trine Ferdinand har indkøbt teltet, indrettet det med bløde puder og en fin lyskæde ved åbningen, så man kan hyggelæse i det. Men lige nu må hun skynde sig at redde lyskæden fra de tre jeansklædte ben, der sparker størrelse 43-sneakers ud af det udbulede telt.
”Jeg har talt fem drenge kravle derind,” kommenterer en pige med løftede øjenbryn.
8.b har pause. De har været på Center for Undervisningsmidlers (CFU) nye læremiddellab i København siden klokken 8.30, fordi deres dansklærer fra Skolen på Nyelandsvej i Frederiksberg Kommune har meldt klassen til at afprøve Trine Ferdinands nye flaskepostforløb.
For 14 dage siden modtog klassen en kasse med fire forskellige romaner. De valgte én hver, læste lidt sammen i klassen og fortsatte hjemme. I torsdags var alle færdige med at læse og klar til at skrive hvert sit brev om deres oplevelse af bogen.
Brevene er til de elever, som læselystkassen skal videre til. Som testklasse er de i dag på CFU’et for at aflevere brevene og optage små, korte podcast, som også skal sendes ud med kasserne.
Klassens dansklærer, Louise Lind Kristensen, vil stoppe drengene i teltet, men Trine Ferdinand lader dem krudte af.
”Det er så dejligt at have eleverne herinde. Og så kan jeg jo se, hvordan de synes, at teltet skal bruges,” griner hun.
For det er netop elevernes måde at bruge bøger og materialer på, hun er interesseret i at få mere i spil:
”Jeg har to formål med det her projekt. Det ene er at højne elevernes læselyst og glæde gennem at få deres egne stemmer i spil. Det andet er at styrke fællesskabet og trivslen ved at få eleverne til at tale om bøgerne. Ikke gennem analysemodeller, men på deres egen måde, hvor der er plads til, at de kan være sig selv.”
Bevar læselysten i udskolingen
”Må man godt bare skrive en lille sætning,” spørger en dreng, mens han samler et paphjerte op fra bordet. Hans lærer ser overrasket på ham.
Ved to store whiteboards er de første otte elever allerede i gang med at klistre hjerter med mellem nul og fem stjerner på bogforsider og skrive kortere eller længere kommentarer til bøgerne.
Drengen prøver igen: ”Altså det behøver ikke at være sådan en rigtig anmeldelse med alt muligt?”
Louise Lind Kristensen lyser op og ryster på hovedet: ”Nej, du skriver bare, præcis hvad du vil.”
Han skynder sig op til kammeraterne og skriver med store kantede bogstaver på tavlen ud for forsiden af ”Ternet Ninja 3”.
Bøgerne i læselystkassen er udvalgt, så de også ville kunne bruges som individuelle opgivelser til afgangsprøven. Men det har dansklærer Louise Lind Kristensen ingen planer om at gøre.
”Det her handler om at bevare læselysten. Så vi laver heller ikke personkarakteristikker eller analyserer bøgerne til hudløshed. Klassens tidligere lærer har givet dem en god start, så mange er allerede glade for at læse. Men jeg synes, det er supervigtigt at blive ved med at arbejde for læselysten også her i udskolingen,” fortæller hun.
Sidste år lavede eleverne boganbefalinger som booktalk til hinanden. I år har de et læsebarometer, hvor de hver uge melder læste sider ind og samler sammen til en hyggepræmie, ligesom da de var små. Louise Lind Kristensen var hurtig til at springe på flaskepostprojektet, da hun hørte om det, og hendes elever ser da også ud til at gå til opgaven med energi.
En høj dreng strækker sig op over de andre for at sætte sit hjerte øverst. Han giver fem stjerner til bogen ”Kunsten at kysse i en campingvogn”.
”På torsdag kommer der 40-50 skolebibliotekarer til vores PLC-dag (pædagogisk læringscenter). De vil læse, hvad I skriver, så det er nu, I kan få jeres stemme hørt,” siger Trine Ferdinand ud i lokalet.
Bedst at læse i sengen
For Karen og Vera gør det ikke så meget indtryk, at skolebibliotekarerne kan læse deres ord. Men det gør det til gengæld, at de skriver til andre som dem selv. Alle elever er i gang med at aflevere deres breve til postmappen, som Louise Lind Kristensen og Trine Ferdinand pakker ned i læselystkassen.
Nogle har tegnet og foldet lange håndskrevne breve, andre har skrevet korte tekster på computer. Tilsammen viser de 21 personlige oplevelser med de fire bøger, som andre elever kan læse, når de skal vælge deres bog.
”Jeg ville sygt gerne have haft sådan et brev selv. Særligt fordi det er fysisk fra en rigtig person og ikke bare noget, man skal finde online,” fortæller Vera. Hun læser indimellem for hyggens skyld, men ikke så meget som Karen, som virkelig godt kan lide at læse.
De synes begge, det var sjovt at skrive brevene, men også svært, fordi man ikke måtte afsløre for meget af handlingen, men samtidig gerne skulle fortælle, hvorfor bogen var god.
Det ville være endnu bedre, hvis man også kunne se et billede af den, der har skrevet brevet, foreslår pigerne. Jo mere man kan komme til at kende den, man får anbefalingen fra, jo bedre. Og det skal være fysiske bøger, man kan vælge imellem, forklarer de.
”Hvis man skulle læse i e-bøger, går der bare alt for meget skærm i den. Jeg kan bedst lide at læse hjemme. Og helst mens jeg ligger i min seng. Hvis bogen så er lidt kedelig, gider jeg ikke rejse mig, og så læser jeg bare videre,” fortæller Karen.
Pigerne har begge læst bogen ”Tre to en – Lulu er nøgen” og var vilde med den overraskende handling. Nu skal de ind til to ventende klassekammerater og lave deres podcast.
En afakademisering af danskfaget
”Flere undersøgelser viser, at unge føler sig ensomme. Jeg tror på, at bogklubber og fællesskaber omkring bøger kan gøre en forskel,” forklarer Trine Ferdinand, mens hun gør klar til, at eleverne kan optage i CFU’ets lille lydboks.
Hun ser flaskepostforløbet som en demokratisering og en afakademisering af danskfaget og litteratursamtalen.
”Mit håb er, at eleverne føler, at her kan de læse bøgerne for at blive klogere på sig selv, hinanden og andre vigtige ting i verden. Og så kan de tale om bøgerne på en inkluderende måde, hvor det ikke handler om, hvilken analysemodel vi dansklærere vil lægge ned over bogen. De kan komme som dem, de er, og tale med hinanden om det, de oplever med bogen.”
For Victor og Kevin giver det i hvert fald mening at lave podcast om bøgerne. Ingen af dem læser meget, mest fordi de ikke synes, de har tid. Men når de først er i gang, er det ret hyggeligt at læse, før de skal sove eller på sofaen derhjemme, fortæller de. Absolut ikke i skolen på en hård stol.
”Jeg gad godt selv have kunnet høre nogen, som er lidt som én selv, snakke om bøgerne. Det er også nemmere at snakke selv end at skrive breve,” synes Kevin. Han har også læst ”Tre to en – Lulu er nøgen”.
Victor har læst ”Ternet Ninja 3”, for han har været glad for de to første i serien. Og ved bordet, hvor han og tre andre drenge optager podcast, ryger de hurtigt ind i en diskussion om, hvor cool Anders Matthesen egentlig er.
”Han er goat,” siger den ene. De andre er uenige. Men drengen holder fast: ”Ej, helt ærlig. Treeren er jo nærmest bedre end toeren. Matthesen er helt klart på min topfem-goatliste,” siger den første.
De stopper optageren, lytter igennem igen og bryder sammen i krampelatter, da de hører sig selv. Manuskriptet til podcasten har de glemt for nu, men de tænder mikrofonen igen og diskuterer ivrigt videre, om Mie og Fie er megasjove eller uudholdelige, og om onkel Stuart faktisk er bogens egentlige hovedperson.
Nyt forløb til dansk: Læselysten vokser, når eleverne anbefaler bøger til hinanden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.