Nye veje til huen - de gymnasiale uddannelser

'Groft sagt . . . ungdomsuddannelserne befinder sig i 50'erne på mange måder, hvorimod folkeskolen og universitetsuddannelserne, de mellemlange og videregående uddannelser er rykket langt ind i det nye årtusinde'. Citat: konsulent fra Dansk Industri. Denne udtalelse falder i denne video, der handler om udviklingen i de gymnasiale uddannelser. Nye veje til huen, både i retninger og indhold. På trods af citatet er der en rivende udvikling i gang på gymnasier og hf-kurser, på handelsgymnasier og tekniske gymnasier rundt om i landet. Denne udvikling formidles i seks udsendelser, der er produceret i et samarbejde mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og Undervisningsministeriet. Hensigten er at informere, inspirere, skabe debat og bidrage til udviklingen af undervisningen. De har været bragt i fjernsynet og kan altså nu bruges i skolesystemet. Mange steder er de to skoleformer i kontakt med hinanden omkring det faglige niveau, miljøskift og overgangsproblemer. Her kan udsendelserne bruges til en dialog om pædagogik og undervisningsformer, om eksamensformer og udvikling. Første udsendelse er en præsentation af de fire retninger: Det almene gymnasium, det tekniske gymnasium, handelsgymnasiet og hf. Fire veje til studenterhuen, og hvilken skal man vælge? Hvori ligger forskellen, og hvorfor skal man i det hele taget vælge de gymnasiale uddannelser? Den kan udmærket bruges i klassen og på forældremøder til at skabe bevidsthed om forskelligheden. De andre fem videoer beskriver forsøg med at skabe nye rammer ved at bryde skemaet op og ved at indføre projektarbejde i et stærkt fag-fagligt miljø. Der eksperimenteres blandt andet med at åbne de gymnasiale uddannelser mod det omgivende samfund ved at inddrage firmaer og institutioner i undervisningen. Dette betyder noget for lærerrollen, hvorfor der også er en video om lærerrollen i forandring, og endelig er evalueringsformerne påvirket af denne udvikling, så eksamensformerne er til debat. Her beskrives synopsiseksamen og forskellige former for projekteksamen. Andre emner er de personlige kompetencer. Kan de måles? Hvad med den ny lærerrolle? Kan lærerne magte den? Giver den stress? Er det bare for meget med al den udvikling? Ja, folkeskolens lærere kender godt de spørgsmål. Vi har bakset med dem i årevis i vores udviklingsproces. Nu er det ungdomsuddannelsernes tur. På dette grundlag er der god anledning til at bruge videoerne til inspiration i samarbejdet med de skoler og lærere, der aftager vores elever.