Nye og fornyede skolehuse

I en tid hærget af decentralisering er det sjældent, at centrale myndigheder tager konkrete, praktisk nyttige initiativer til forbedring af skolens dagligdag. Så meget mere glædes man, når det sker.

I februar omtalte Folkeskolen (i nummer 6) den tredelte arkitektkonkurrence udskrevet af Undervisningsministeriet og Byggedirektoratet i samarbejde med Kulturministeriet og Roskilde, Odense og Svendborg Kommuner.

I maj blev konkurrencerne afgjort, og nu foreligger de tre dommerbetænkninger på tryk. De gør i tekst og tegninger rede for samtlige 21 bedømte projekter - syv i hver kommune - og rummer et væld af mere eller mindre inspirerende bud på løsningen af de tre opgaver.

I Roskilde drejer det sig om opførelsen af en helt ny skole i bydelen Trekroner. Vinderne, arkitekterne Vilhelm Lauritzen, tænker sig den nye skole som ti bygninger inden for en slags bymur, der danner ydervæg for de syv største bygninger. 'Forslaget udmærker sig umiddelbart ved sin klart afgrænsede grundplan, der samtidig virker åben, primært fordi den så tydeligt er struktureret og proportioneret over en menneskelig målestok', skriver dommerne.

Den rummelighed, som præger udformningen, skyldes, at vinderne har sparet lukkede forbindelser mellem de ti bygninger bort. Dette lidt billige kneb tilgiver dommerne med 'den fordel, at både elever og lærere ofte i dagens løb vil befinde sig i frisk luft'. Vi må så håbe, at brugerne ser sådan på det, også i november og februar.

I Odense er opgaven at ajourføre en klods af en aulaskole i 30'er-stil - en særdeles relevant opgave for adskillige byskolevæsener. I Arkitektgruppen Københavns vinderforslag er det lykkedes at fjerne meget af bygningernes forstemmende præg af tyngde og metronomisk regelmæssighed uden at gøre vold på den ro og harmoni, som arkitekt Thorvald Nygaards oprindelige bygninger også besad.

Dommerbetænkningen fremhæver med rette, at forslaget som helhed er 'særdeles veldisponeret og helstøbt samt udformet med den åbenhed, der forventes af en bygning, som skal give rum for de intentioner, der er indskrevet i folkeskoleloven af 1993'. Til gengæld undrer en gammel skolebygger sig over, hvordan både vindere og dommere kan acceptere en femetages skolebygning uden en eneste elevator.

Den vanskeligste af de tre opgaver er udvidelsen og ajourføringen af en skole i Svendborg. Skolen har en broget bygningshistorie med knopskydning, hovsa-byggeri og mangelfuld vedligeholdelse blandt ingredienserne. Det virker bekendt. Derfor kan man heller ikke undre sig over, at ingen af de syv forslagsstillere formår at finde en helt overbevisende løsning på de massive problemer.

Men det mulige er også en kunst. Dommerne peger med god grund på det forslag, der er udarbejdet af et konsortium med Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri som tovholder. 'Forslaget etablerer, uden de store sværdslag, en realistisk og velovervejet platform for en bearbejdning, og den omhyggelige præcision i detaljen og det humanistiske sindelag, som projektet anslår . . . lover godt for en udbytterig dialog med skolen', som dommerne udtrykker det.

Bortset fra ikke mindre end 43 billeder af dommerne og deres rådgivere i funktion er der intet overflødigt i denne publikation. Faktisk er den et fund til prisen . . . og så lover udgiverne tilmed et tredje bind i serien Rum - Form - Funktion til foråret.

En konkurrence om Rum - Form - Funktion i Folkeskolen

Dommerbetænkning

Udgivet af Byggedirektoratet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet

136 sider, 120 kroner

Undervisningsministeriets Forlag