”Oplysning være skal vor lyst
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet.” (Grundtvig, 1839)
To grundbøger til samme fag, udgivet i samme år og med samme ambition: At være netop grundbogen til læreruddannelsens nye og meget komplekse fag. Titlerne på de to bøger er næsten enslydende: ”Grundbog til faget livsoplysning. Lærer i en brydningstid” og ”Livsoplysning. Grundbog til faget livsoplysning. Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet”.
Præambelteksten til læreruddannelsen i Aalborg havde indtil 2016 følgende formulering i indholdet: ”Derfor lægger læreruddannelsen vægt på at fremme den studerendes personlige udvikling og dannelse med fokus på social forståelse, etisk bevidsthed, sans for kvalitet og evne til kritisk vurdering, ansvarlighed, selvstændighed, og sans for at anlægge skøn og perspektiv.” Det var et signal om, at uddannelsen til lærer kræver en bred dannelsesmæssig horisont, hvor man som lærer får en bevidsthed om de kulturelle og pædagogiske værdier, der holdes skole på. Hvordan man underviser i ”sans for at anlægge skøn og perspektiv” blev til tider diskuteret. Alle omkring lærerprofessionen ved, at i begreberne ”social forståelse”, ”etisk bevidsthed”, ”kritisk vurdering”, ”ansvarlighed”, ”selvstændighed” og ikke mindst ”sans for at anlægge skøn og perspektiv” findes enhver lærers hverdagsdilemmaer, klasserumskonflikter og relationelle og didaktiske udfordringer.
De er disse dilemmaer, man kan finde igen i faget livsoplysning, der har som formål: ”at gøre de studerende i stand til at anskue dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfagligt, en idéhistorisk og en medborgerteoretisk synsvinkel.”
Det er virkelig meget at bringe ind i et fag, der med 20 etcs-point skal bidrage til et teoretisk fundament, hvorpå værdi– og dannelsesspørgsmål kan anskues, men det kan de to grundbøger bidrage til. Det er forbavsende, hvor forskellige de to bøger er. Og lad det være sagt: Det er glædeligt, at læreruddannelsen er så rummelig, så mangfoldig og har så stor en ramme, man kan vælge grundbøger, tekster og teori inden for. Med disse to bøger vises, hvor stor spændvidden er.
Lene Kofoed og Karna Kjeldsen har redigeret en grundbog, hvor indledningen tematiserer undertitlen ”Lærer i en brydningstid”. Bogens indhold er struktureret efter netop ”strømninger, tanker og teorier” inden for fagets område og kapitlerne (syv kapitler kaldet temakapitler, og syv kapitler såkaldte teorikapitler) er redigeret, så de følger samme opbygning. Temakapitlerne tager fat på nogle af brydningerne i vores tid med titler som”Autoritet, myndighed og dømmekraft”, ”Diversitet i et kritisk perspektiv”, ”Religion, politik og skolen i samfundet” med meget mere. Alle temakapitlerne afsluttes med ”studieaktiviteter og praksisperspektiver” foruden en uddybende litteraturliste. Således er undervisning og formidling tænkt ind her. De teoretiske kapitler har overskrifter som”Religionsvidenskabelige perspektiver på religion og religiøs diversitet”, ”Etiske positioner” og endelig ”Sådan undersøger man etiske, demokratiske, politiske og religiøse udfordringer i skolens praksisfelt.”
Den anden grundbog ”Livsoplysning. Grundbog til faget livsoplysning. Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet” er bygget op over de frie indholdselementer i faget for herigennem at forberede de studerende på at træde ind i lærerprofessionen med ”et reflekteret blik på egen læreridentitet og på spørgsmål om værdier, identitet, magt og autoritet.” I denne grundbog er fagets kerne i fokus. Der indledes med et forord, hvor skolens formålsparagraf gennem tiderne får plads, herefter følger de fire indholdsområdet med hver på 50 – 80 sider. Det er fagstof med kulturelt og historisk udsyn om religionskritik, sekulariseringen, jødedommen, bibelen, den evangelisk–lutherske kristendom og ganske kort om Islams hovedtanker. Idéhistorien spænder fra antikken over renæssancen og oplysningstiden til vores egen tid. Der er begreber som demokrati, medborgerskab, identitet, autoritet, myndighed og dialogisk og filosofisk undervisning.
Forsiderne og layout illustrerer forskelligheden på de to grundbøger, hvis man ser på formidlingsaspektet. Den første har et grafisk tryk med en række ansigter uden identitet, hvor den turkis-petroleumsgrønne farve toner ud. Bogen er i paperback, og der er ingen illustrationer og kun en enkelt grafisk fremstilling i bogen. Der er ikke arbejdet med farvekodning i indholdet. Alt er i samme skrifttype, intet skiller sig ud.
”Livsoplysning” har maleriet ”Svævende sommer” af Poul Anker Bech på forsiden, hvor en indigo-blå farve fra forsiden går igen i første skilleblad. ”Svævende sommer” kan illustrere den tvivl og tøven, man kan have som lærer i de mange valg og skøn. Således bliver rammen sat. Bogens tekst er layoutet i to spalter på hver side. Det giver en overskuelighed, når man læser. Derudover er der en farvekode til hvert fag-afsnit, ligesom der er et skilleblad i netop kapitelfarven, så man hurtigt kan orientere sig på de 350 sider. Og så er bogen i hardback. Den har tyngde.
Begge bøger har et stikordsregister, men hvor der er tre henvisninger til ”bibelen” i ”Grundbog til livsoplysning”, så er der 31 henvisninger i ”Livsoplysning”. ”Dømmekraft” har seks henvisninger i ”Grundbog til livsoplysning”, mens der i ”Livsoplysning” er 26 henvisninger hertil.
Prisen på de to bøger, der har et sidetal på 350 til 420 sider er for begges vedkommende omkring 350 kroner. For det beløb kan man (hvis man går efter materielle glæder) få langt mere for pengene i en smukt layoutet hardback-udgave af ”Livsoplysning”, hvor der er tænkt over design og layout. Der er mange illustrationer, der beriger teksten, og forsidens Poul Anker Bech-maleri giver bogen en æstetisk værdi, når den ligger på bordet. Med ”Grundbog til faget livsoplysning” har forlaget ikke gjort sig megen umage for at bringe æstetisk værdi til livsoplysningen.
Valget af grundbog afhænger dog (forhåbentlig) mest af et indholdsvalg. Her står valget mellem ”strømninger, tanker og teorier” i ”Grundbog til faget livsoplysning” eller en vægtning af fagets kernestof. Det er tungt og solidt i ”Livsoplysning”, ikke blot i indholdet men også i bogens materialitet.
P.S. Og Grundtvig ville til enhver tid have en trøst til de studerende, der møder de 360 sider med en vis afmagt. Han skrev jo: ” Er lyset for de lærde blot, til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave.” Men altså: De to grundbøger giver netop hver især muligheden for at tænde et lys for de studerende.
Nye grundbøger til læreruddannelsens fag ”Livsoplysning” har vidt forskellige tilgange
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.