Nye faghæfter til historie og samfundsfag: “Det skulle være mere konkret – det er lykkedes”

Færre bindende læringsmål. Det var resultatet, da et politisk flertal på Christiansborg efter lang tids debat om Fælles Mål blev enige om at slække på kravene til, hvor mange obligatoriske flueben lærerne skulle sætte ved, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning.

Det skete i 2017. Men først nu – en uge inde i skoleåret 2019/20 – er ministeriet klar med de nye faghæfter til lærerne, der skal undervise efter de reviderede krav.

Foreningen for Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) har haft en repræsentant med i de arbejdsgrupper, der har udarbejdet et udkast til ministeriet til, hvordan de nye faghæfter skulle se ud.

Formand Dennis Hornhave Jacobsen var med til at udarbejde forslag til det nye faghæfte i historie, mens bestyrelsesedlem Christian Arnth Jørgensen har siddet i samfundsfags-arbejdsgruppen.

Endelig: Her er de nye faghæfter, der giver lærerne øget frihed

Dennis Hornhave Jacobsen er tilfreds med resultatet, som han mener ligger meget tæt på det, arbejdsgruppen nåede frem til.

"I historie lagde vi meget vægt på, at historie skal være et aktivt fag. Det er et fag, der kan aktivere eleverne, og som har en kulturel brugsværdi for dem. De kan være aktive vidensproducenter og skal ikke bare konsumere viden", siger han.

"Desuden har vi haft fokus på, at hæftet skulle ned i lixtal. At indholdet skulle være letomsætteligt til konkret undervisning med eleverne. Den foreløbige respons fra de kollegaer, vi inddragede i processen er, at det er lykkedes".

"Jeg synes, man har valgt en klog struktur, hvor det er synligt og gennemskueligt, hvad man som lærer skal med vejledningen og læseplanen", siger han.

Formålet forrest

En vigtig forskel på de gamle og de nye faghæfter er, at både folkeskolens og fagenes formål har fået en mere fremtrædende plads.

Det indgik i opdraget til arbejdsgruppen, at faget skal tænkes igennem formålet, og kun derigennem bliver komptenceområderne relevante, fortæller Dennis Hornhave Jacobsen.

"Den ambition kan man både se i strukturen i hæftet, hvor man møder formålet som noget af det første, men også i de konkrete formuleringer", siger han.

"Meningen er at give lærerne øget professionelt råderum ved at undervisningen skal være mere formåls- og mindre læringsmålsstyret. At reducere nogle af de uhensigtsmæssige bindinger, der var i de gamle mål".

Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende

Innovativ historie

Dennis Hornhave Jacobsen understreger, at faghæftet er ministeriets dokument, som er lavet på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger. Umiddelbart indeholder det dog ved første gennemlæsning ingen overraskelser for ham.

"Især er jeg begejstret over, at innovation får lov at fylde så meget i historiefaget. Det har ellers tradtionelt været andre fag, der har fået lov at tage ejerskab over noget, der burde være et tværgående område", siger han.

"Jeg synes virkelig, at innovation har mulighed for at tale ind i nogle af de nye elementer og dimensioner i faget, som lærerne kan havde svært ved at få hånd om – for eksempel historiebrug. Det peger på noget af det, faget kan, men som typisk kan være underprioriteret".