Ny ungdomsuddannelse kan blive en succes – hvis kommunerne vil

"Vi har en vifte af muligheder, når vi skal strikke en uddannelse sammen til disse unge. Nogle vil for eksempel kunne få bevis på, at de kan køre truck. De vil have svært ved at lære teorien, men i dag kan de se på en dvd, hvordan de skal køre ind i en togvogn med fuldt læs", sagde sekretariatsleder Peter Gulstad, da han på konferencen om inklusion og rummelighed i København stod i spidsen for workshoppen 'Brobygning fra skole til erhverv, uddannelse og voksenliv'.

Kommunerne har ansvaret for den nye, treårige ungdomsuddannelse, som er for unge under 25 år, der trods specialpædagogisk støtte ikke vil kunne profitere af en ordinær ungdomsuddannelse. Det drejer sig om bogligt svage, socialt utilpassede, fysisk og psykisk udviklingshæmmede, socialt utilpassende unge af anden herkomst og andre, 'der ikke har kunnet opnå samfundets blå stempel', som Peter Gulstad udtrykte det.

De skal tilbydes individuelle uddannelsesforløb, som dels skal indeholde fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv, dels en målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner skal træne den unges beskæftigelsesmæssige færdigheder, dels et praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads.

Vigtigt med vejledning fra 6. klasse

Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, kommer til at spille en stor rolle for de unge og deres forældre.

"En vigtig forudsætning er, at vi i dag går ind med vejledning allerede fra 6. klasse. Ikke fordi børnene skal vælge job på det tidspunkt, men for at hjælpe forældrene til at støtte deres børn. Tidligere spurgte de først til mulighederne for deres børn i januar, som de gik ud af skole i juni. Det var lige sent nok, hvis man skulle nå at finde støtte til dem", fortalte Peter Gulstad, der har arbejdet i mange år som kurator ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Han er uddannet lærer og har desuden en diplomuddannelse i specialpædagogik og vejledning.

"Nu kan vi fra 6. til 10. klase danne os et billede af, hvad vi kan sætte i værk. Vi kan faktisk tilbyde brobygning til efterskoler, højskoler, tekniske skoler, VUC og private virksomheder helt fra 8. klasse. Derfor skal der laves individuelle uddannelsesplaner", understregede Peter Gulstad.

Uddannelsesplanen skal være individuel

Den nye ungdomsuddannelse blev vedtaget lige før sommerferien og trådte i kraft 1. august. Kommunerne har derfor haft meget kort tid til at forberede sig på den nye opgave. Samtidig er KL og Finansministeriet ikke enige om, hvor meget uddannelsen kommer til at koste.

Foreningen Ligeværd har været i kontakt med flere kommuner, som oplyser, at de har fået så og så mange unge i gang med uddannelsen. Men det viser sig, at de har forsømt at lave individuelle uddannelsesplaner.

"Flere kommuner har overtaget bygninger og lærere fra amterne, men kan ikke få fyldt rammerne ud, fordi nabokommunerne har trukket elever hjem. Nu ser kommunerne chancen for at fylde rammerne ud med den nye ungdomsuddannelse, og det er helt fint, at de har et tilbud til de unge. Men hvor mange ønsker lige præcis det tilbud, når der bliver skrevet en individuel udviklingsplan", spurgte Peter Gulstad og tilføjede, at planerne netop skal være individuelle for at tage hensyn til den enkeltes potentiale.

Trods de uheldige eksempler kaldte sekretariatslederen den nye uddannelse for en sejr for de unge. Men der er brug for at informere kommunerne om, hvordan de griber opgaven an og for at støtte UU i, hvordan de skal vejlede de unge, mente Peter Gulstad.

UU skal have resurser til at løfte opgaven

Flere deltagere i workshoppen var bekymrede for, om UU i deres respektive kommuner kan løfte opgaven.

"UU står meget centralt i forhold til den nye ungdomsuddannelse, men hos os er de slet ikke klar endnu med alle de samarbejdspartnere, der skal til for at kunne strikke individuelle forløb sammen", sagde én, mens en anden fortalte om, hvordan UU i hendes kommune var blevet voldsomt beskåret.

Peter Gulstad var enig i, at der skal være resurser til at ansætte vejledere, der kender målgruppen og har overblik over mulighederne for at strikke gode uddannelsesforløb sammen.

"Kommunerne skal ikke se efter røde tal, de skal se på de unges individuelle uddannelsesplaner", sagde han.

Den nye ungdomsuddannelse berettiger ikke til SU. Det ærgrer Peter Gulstad.

"Det ville være mere ligeværdigt for de unge, hvis de kunne få SU. I stedet skal de have deres leveomkostninger dækket af det sociale system i form af kontanthjælp eller revalidering. Samtidig skal kommunen betale for den del, af den unges uddannelse, som foregår uden for det ordinære system. Derfor kan kommunen pludselig stå med en stor samlet udgift til den unge, og det indebærer altid en risiko for, at kommunen forsøger at spare", sagde han.