Den nye uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers afløser Søren Pind, der i går meddelelte, at han går helt ud af politik. Tommy Ahlers er den store overraskelse i statsministerens regeringsrokade - han er iværksætter og medlem af regeringens Disruptionsråd. Desuden er han kendt fra Danmarks Radios iværksætter-program 'Løvens Hule'.
Tommy Ahlers har tidligere været ansat hos konsulentfirmaet McKinsey & Company som engagement manager, der arbejdede for mobiloperatører for at forme deres strategier. Han har startet firmaet ZYB og arbejdet for et andet opstart-firma, der udgav en global sms-tjeneste.
Ahlers har en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet, hvor han blev uddannet i 2000.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fortsætter i regeringens Disruptionråd, nu i sin funktion som uddannelses- og forskningsminister.
Den øvrige del af rokaden foregår inden for partiet Venstres rækker og ser således ud: Forhenværende minister og medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen udnævnes til minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, og medlem af Folketinget Jakob Ellemann-Jensen udnævnes til miljø- og fødevareminister.
Ud af regeringen træder foruden Søren Pind Esben Lunde Larsen som fødevareminister og Karen Ellemann, der har været minister for ligestilling og nordisk samarbejde samt senest og fiskeri.
Ny uddannelsesminister bliver Tommy Ahlers
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.