Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny, trist coronarekord: Flere nysmittede lærere end nogensinde før

Det er ’sundhedsmæssigt forsvarligt’ at eleverne vender fysisk tilbage til skolerne i morgen, siger ministeren og myndigheder. Men smitten blandt lærere har aldrig været højere. I sidste uge fik over 2½ procent af lærerne besked om, at de har covid-19.

Efter en uge, hvor det så ud til at antallet af nysmittede grundskolelærere havde stabiliseret sig, fortsatte det sin himmelflugt.

Foto: Kilde: Statens Serum Institut
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
2 kommentarer
4. januar 2022, kl. 17:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

2.823. Så mange undervisere i grundskolen fik i sidste uge besked om, at de var blevet smittet med coronavirus, viser tirsdagens tal fra Statens Serum Institut. Det svarer til 2,52 procent af hele gruppen, og det er en halv procent mere end andelen i den samlede befolkning. Det er også en god bid over andelen blandt hospitalslæger og -sygeplejersker, hvor nysmittede i sidste uge udgjorde henholdsvis 2,08 og 2,27 procent.

Se SSI's tabeller her

Undervisningsministeren: Det er forsvarligt at sende børn tilbage i skolen

Underviserne i grundskolen står desuden lige foran at ramme endnu en trist milepæl, idet næsten hver femte lærer har eller har haft corona på et eller andet tidspunkt, siden pandemien ramte Danmark for snart to år siden. Helt præcist er tallet 19,9 procent, svarende til 22.278 personer.

Det er ellers ikke fordi lærerne ikke er vaccinerede. 57,9 procent af lærerne i grundskolen har fået tredje stik, hvilket er flere end landsgennemsnittet, som er 48,5 procent. Eleverne derimod har endnu ikke fået et boosterstik, da vaccinen ikke er godkendt som booster til folk under 16, men i aldersgruppen 12 til 15 er 80,2 procent færdigvaccinerede. For de 5- til 11-årige er tallet 42,6 procent.

Minister: "Vi kommer ikke til at eksaminere eleverne på urimelige vilkår"

Rettelse kl. 19.05: Ved en beklagelig fejl fremgik det af artiklen, at 2,67 procent af hospitalsansatte sygeplejersker var nysmittede i uge 53. Det rigtige tal er 2,27 procent.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny, trist coronarekord: Flere nysmittede lærere end nogensinde før

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS