Som noget nyt har skolerne i dette skoleår skullet screene alle elever i 1. klasse for deres ordforråd, ordlæsning og sprogforståelse.
Screeningen blev gennemført i efteråret, og her landede 6.331 ud af 48.713 grundskoleelever i rød i ordlæsning.
Det viser en aktindsigt, som Folkeskolen har fået i resultaterne fra Læs1, som screeningen hedder.
Det betyder, at 13 procent af eleverne i 1. klasse kan være i risiko for at udvikle ordblindhed.
Tallet kommer ikke bag på formanden for Læsekonsulenternes Landsforening, da det spænder over store kommunale forskelle. Samtidig viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet, at 13 procent af eleverne i 9 klasse i skoleåret 22-23 var blevet testet ordblinde i løbet af deres skolegang. Derudover var fire procent testet usikre i fonologisk kodning.
”Screeningen Læs1 og den opfølgende Risikotest for ordblindhed skal gerne føre til, at der iværksættes tidlige målrettede indsatser i samarbejde mellem skole og hjem, så vi hjælper elever i risikogruppen til, at de ikke senere bliver testet ordblinde,” siger Hanne Nissen Sabalic.
I både ordforråd, ordlæsning og sprogforståelse lander eleverne i grøn, gul eller rød, som illustrerer, om de har brug for en generel, en fokuseret eller en særlig undervisningsindsats.
Det ligger som et krav, at elever, der placerer sig i rød i ordlæsning, skal have tilbudt at tage risikotest for ordblindhed. Risikotesten blev indført i skoleåret 22/23 og kan anvendes i slutningen af børnehaveklassen, i midten af 1. klasse og i slutningen af 1. klasse.
Skaber mere ensartethed
I 2025 viste en undersøgelse fra Eva, at risikotesten bidrager til en mere målrettet og systematisk tidlig indsats for elever, som viser tegn på læsevanskeligheder.
Det giver derfor god mening, at alle elever i 1. klasse skal screenes med Læs1, mener Hanne Nissen Sabalic. Også selv om landsgennemsnittet på 13 procent ikke overrasker hende.
”Skoler rundt om i landet har også tidligere gjort en indsats for at opdage børn i risikogruppen for ordblindhed, men procedurerne har været meget forskellige. Mens nogle kommuner eller skoler har anvendt risikotesten for ordblindhed til alle elever i børnehaveklasse og 1. klasse, har andre kun testet udvalgte elever. Med Læs1 skaber vi mere ensartethed på tværs af kommunegrænser og skoler, fordi det bliver tydeligt, hvilke elever der efterfølgende skal testes med risikotesten.”
Hanne Nissen Sabalic fremhæver desuden, at Læs1 ikke kun screener for fonologiske vanskeligheder, men også for ordforråd og sprogforståelse.
”De to deltest kan vise, om et barn er sprogligt udfordret i et af de to delområder. Både ministeriet og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder har øget fokus på børn med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, og selv om Læs1 ikke kan udpege denne målgruppe, kan testen vise, hvilke elever man skal være ekstra opmærksom på. Det er positivt, at screeningen ikke kun handler om afkodning, men at den ligesom den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen har fokus på talesproglige kompetencer.”
Store kommunale udsving
Det svinger kraftigt kommunerne imellem, hvor mange elever de har i rød kategori i ordlæsning.
Furesø, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Gentofte og Hørsholm ligger på under seks procent, altså under det halve af landsgennemsnittet.
I den anden ende finder man Hjørring, Lolland og Faxe Kommuner. Her skal henholdsvis 25,7 procent, 22,8 procent og 22,4 procent af eleverne tilbydes risikotest i ordblindhed. Altså hver fjerde elev i Hjørring og flere end hver femte elev de to andre steder.
Folkeskolen har rakt ud til de tre kommuner for at høre, om det kommer bag på dem, at de ligger så højt. Med andre ord: Har den obligatoriske screening givet dem nye oplysninger? Eller fortæller den blot det, de vidste i forvejen?
Hjørring Kommune har hverken en læsekonsulent eller en anden central medarbejder med ansvar for læseområdet, så kommunen har ikke et samlet overblik over, hvad Læs1 har ført til af resultater og indsatser på skolerne.
Netop den manglende læsekonsulent er en del af årsagen til, at kommunen har flest elever i rød kategori, mener læsevejleder og ordblindelærer Mette Nielsen fra Muldbjerg Undervisningssted, Hjørring Sydøstskole.
”Vi savner en læsekonsulent til at sætte en retning for, hvornår vi tester elever for ordblindhed, og hvordan vi hjælpe elever, som viser sig at være ordblinde. Men det er der ikke udsigt til, at vi får. For vi står overfor en besparelse på 55 millioner kroner på skoleområdet,” siger hun.
Ikke muligt at aflæse en afsmitning på risikotesten
Der findes ikke centrale tal for, hvor mange elever der tager risikotesten for ordblindhed, da den er papirbaseret.
Derfor er det ikke muligt at se, om Læs1 har ført til, at flere et blevet testet midt i 1. klasse end i de foregående år.
Lolland med næstflest elever i rød kategori i ordlæsning ved heller ikke, om Læs1 har betydet et øget lokalt brug af risikotesten.
”Vi er i gang med et kortlægningsarbejde, og hvor mange, der har taget risikotesten, bliver en del af vores dataindsamling,” lyder det fra Søren Skovbølling, som er pædagogisk udviklingskonsulent i staben for skoler og dagtilbud.
Fordi kortlægningen ikke er færdig, har hverken han eller læsekonsulent Marianne Ellemann ønsket at stille op til interview om, hvilke tanker resultatet i Læs1 har afstedkommet i kommunen, men skriver i en mail:
”Skolerne forholder sig løbende til elevernes ordlæsefærdigheder, og efter Læs1 er de elever, som er faldet i rød kategori i ordlæsning, testet med Risikotest for ordblindhed. De enkelte skoler har efterfølgende iværksat tiltag for at tilgodese elevernes behov.”
Pernille Sørensen, leder af sprog og læring i Faxe Kommune, ønsker heller ikke på nuværende tidspunkt at fortælle om deres første erfaringer med Læs1.
”Læs1 indgår i vores samlede evalueringsplan, som har til formål at understøtte et tidligt forebyggende og målrettet arbejde med alle vores børn og unges sproglige og skriftsproglige udvikling. Vi er derfor meget opmærksomme på resultatet, som vi arbejder med indadtil. Vi har et finmasket net for tidligt at identificere elever i sprog- og skriftsprogsvanskeligheder. Derfor indgår risikotesten for ordblindhed som en obligatorisk del af vores screening allerede fra slutningen af bh.klassen,” skriver hun i et svar til Folkeskolen.
Læsevejleder skal nu med til skolehjemsamtaler
I Hjørring ligger læsevejleder Mette Nielsens skole langt under kommunens gennemsnit på 25,7 procent. Ud af 54 elever i 1. klasse på Muldbjerg Undervisningssted landede syv i rød i ordlæsning, hvilket nøjagtig svarer til landsgennemsnittet på 13 procent.
Alligevel finder Mette Nielsen screeningen værdifuld.
”Den bekræfter mig i, at jeg så rigtigt, da jeg før sommerferien spottede elever i børnehaveklassen til at være i risikogruppen for ordblindhed. Men to af de syv elever havde jeg ikke forudset ville lande i rød. Da de bagefter tog risikotesten for ordblindhed, var der da heller ikke noget at komme efter.”
Hvis screeningen alene udpeger elever, man i forvejen vurderer er i risiko for ordblindhed, kan man godt sige, at Læs1 er overflødig, medgiver Mette Nielsen.
”Men så skal man stole på, at man altid spotter rigtigt. Desuden er 40 procent af vores elever tosprogede, og det er godt at screene dem for ordforråd og sprogforståelse, for det giver noget at arbejde med.”
Som noget nyt deltager Mette Nielsen fra næste skoleår i skolehjemsamtalerne i 1. klasse, så forældre til børn i risiko for ordblindhed kan få en uddybende snak med hende om, hvad de kan gøre for at styrke barnets læsefærdigheder.
”Den forandring skyldes Læs1. Først taler forældrene med dansklæreren, og bagefter giver jeg dem redskaber, de kan bruge til at støtte barnet derhjemme,” siger Mette Nielsen.
Læs1 giver anledning til selvransagelse
Der er over 20 procentpoint i forskel på de kommuner, som har henholdsvis færrest og flest elever i rød i ordlæsning. En del af forskellen kan tilskrives socialøkonomi, men resultaterne kan alligevel give den enkelte kommune og skole anledning til at se på, om deres indsatser er gode nok, mener Hanne Nissen Sabalic fra Læsekonsulenternes Landsforening.
"Selv om en kommune har gode resultater samlet set, kan der være store forskelle på de enkelte skolers resultater. Det vil derfor være naturligt, at kommuner og skoler jævnligt genbesøger deres testprocedurer og indsatsplaner og har blik på læseundervisningen i klasserne for at sikre sig, at alle elevers læse- og sprogudvikling understøttes bedst muligt.”
Det handler også om at have kæden omkring læsning på plads.
”Politikere, direktører på området, skolechefer, skoleledere, læsevejledere og lærerne skal alle gerne interessere sig for elevernes læsning: Her er det oplagt at have en læsekonsulent til at sætte dagsordenen, så alle led i kæden understøtter skolerne og dermed elevernes læse- og skriveudvikling.”
Hanne Nissen Sabalic er selv læsekonsulent i Syddjurs Kommune, som med 14,3 procent røde elever i ordlæsning ligger en anelse over landsgennemsnittet på 13 procent.
”Vi har en kommunal evaluerings- og indsatsplan, som beskriver forebyggende og målrettede indsatser til elever, som er i risiko for ordblindhed, eller som er testede ordblinde. Selv om jeg ikke er dybt overrasket over, at vi ligger lidt over landsgennemsnittet, har jeg til stadighed fokus på, om vi kan gøre noget anderledes for at understøtte skolerne bedst muligt,” siger Hanne Nissen Sabalic.
Ny obligatorisk screening: Flere end hver 8. elev i 1. klasse kan være i risiko for at udvikle ordblindhed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.