Regeringen vil fastlægge måltal for, hvor mange studerende, der bør læse de forskellige linjefag. Hvis det med de nye ændrede regler for sammensætning af fagene ikke lykkes at få outputtet af nye linjefagslærere til at matche skolens behov, er Ulla Tørnæs klar til at gøre bindingerne endnu strammere, fremgår af den redegørelse om lærer- og pædagoguddannelsen, ministeren i dag har fremlagt.
"Jeg har valgt at fastholde fire linjefag, fordi det er målet, at alle elever på sigt skal undervises af en lærer med linjefag. Så er svaret jo ikke, som mange har ment, at reducere antallet af linjefag", siger Ulla Tørnæs.
I redegørelsen peger hun på, at de praktisk-musiske fag, særlig idræt og billedkunst, er mere populære på seminarierne end deres timetal i folkeskolen berettiger. Idræt bevares alligevel som et fuldt linjefag, mens de 'praktisk-kreative' fag - hjemkundskab, billedkunst, sløjd og håndarbejde - reduceres til halve linjefag, som de studerende må sætte sammen to og to, når de vælger deres fjerde linjefag.
Hvis en lærer efter en årække som underviser i sine linjefag, for eksempel dansk, matematik og musik i de yngste klasser gerne vil prøve kræfter med de større elever, bliver det dog ikke umuligt:
"Det er fortsat den enkelte skoleleders ansvar", understreger Ulla Tørnæs.
Find mere om regeringens redegørelse om ny læreruddannelse via links'ne til højre for denne nyhed.
Ny læreruddannelse skal matche skolens fag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.