Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Praktik

Hun har aldrig været i praktik: Nu skal hun være praktiklærer

Anna Leth Clante har tidligere gjort karriere som rekrutteringskonsulent i modebranchen. For to uger siden blev hun uddannet lærer, og i næste uge får hun sin første praktikant.

Anna Leth Clante lænet op ad et træ

Anna Leth Clante er nyuddannet meritlærer og har aldrig selv været i praktik som lærer.

Foto: Privat
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
25. september 2025, kl. 19:30
Start debatten

Anna Leth Clante er ikke som andre lærere. Hun blev færdiguddannet meritlærer fra Københavns Professionshøjskole sidste torsdag, og allerede ugen efter var hun med til at ansætte en ny afdelingsleder på Ålholm Skole i København, hvor hun i sin studietid har arbejdet som lærer og i dag er fastansat.

Da hun i torsdags fik sin sidste karakter, lavede hun et Linkedin-opslag, hvor hun blandt andre takkede skolens tidligere souschef Hedda Gravesen.

”Det er det vildeste og sjoveste at være lærer, og det er faktisk ret rart at have papir på, at det kan jeg godt finde ud af,” skrev hun.

Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at netop Anna Leth Clante har sagt ja til at have en meritlærerstuderende med som praktikant i sine ni timer om ugen her i efteråret.

”Det var egentlig min kollega, der skulle have en praktikant, men det gav mening, hvis praktikanten kunne blive i samme klasse, så relationerne kan bygges op, så nu skal jeg også have en praktikant”, siger Anna Leth Clante.

Har ikke selv været i praktik

”Jeg synes, det er sygt vigtigt, at man kan komme i praktik, hvis man ikke arbejder på en folkeskole under uddannelsen. Man skal i praktik i de fag, men uddannes i,” siger hun.

Selv synes hun, det var lidt ”fjollet”, hvis hun skulle i praktik i de fag, som hun til daglig har undervist i de seneste to år, mens hun har læst til lærer. Og hun har da også fået merit for praktik, fordi hun arbejdede fuld tid under uddannelsen.

Hun synes, det giver rigtig god mening, at hun som meritlærer får mulighed for at være praktiklærer for en meritlærerstuderende.

”Jeg ved, hvad det vil sige at være alene i det. Jeg glæder mig til at vejlede og guide, så godt jeg kan og give feedback på den undervisning, som den studerende skal lave. Det kan godt være et kæmpechok at komme ind i en klasse, så det handler om at gøre det til en god oplevelse at komme ind i min klasse,” siger hun.

Hun håber, hun kan byde på en form for eksemplarisk undervisning, som den studerende kan være med i.

”Det ved jeg jo ikke lige, om jeg kan. Men man får meget ud af at se, hvordan andre lærere tilrettelægger deres undervisning, så man kan lade sig inspirere.”

Lærerjob giver kæmpe lønnedgang

Anna Leth Clante er 36 år og har skiftet et karrierejob som HR- og rekrutteringskonsulent i modebranchen ud med lærerjobbet. I sit tidligere job havde hun fra kontoret udsigt til Thomas Blachmans husbåd, blev fløjet til julefrokost i London og arbejdede ikke under 50 timer om ugen. Hun fik også 20.000 mere i løn om måneden, end hun gør som lærer, men hun fortryder ikke sit karriereskifte et øjeblik.

Hun er lykkeligere i et lidt rodet klasselokale i 8.-klasse og føler, at hendes moralske kompas er på rette kurs, når hun høster knus og faglige og sociale samtaler med eleverne og kan gå hjem fra arbejdet med følelsen af, at hun har bidraget bare en lille smule til deres uddannelse, liv og dannelse. Men selv om hun elsker, at man i lærerverdenen er ligeværdig med sine kolleger og passer på hinanden, så er der ét sted, hvor hun synes, det er svært.

”Det er svært, fordi vi er begrænset i de ressourcer, vi har til at hjælpe børnene. Der findes meget ulykkelige børneskæbner, og vi godt ved, at det er begrænset, hvad vi kan gøre for at hjælpe.”

Lige nu skal hun bruge sine erfaringer fra rekruttering i modebranchen til at hjælpe skolen med at få en ny leder. Og om et par uger skal hun være vejleder en praktikant for første gang. Det glæder hun sig til.

”Jeg får mulighed for at kigge på egen praksis. Jeg kan få et nyt syn på klassen og børnene, jeg har. Man skal være praktiklærer, når man selv synes, man kan lære noget af det."

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hun har aldrig været i praktik: Nu skal hun være praktiklærer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS