Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny kritik fra sproglærere: Det er fuldstændig uforståeligt

Sproglærerforeningen retter skarp kritik mod folkeskolelovforslagets afsnit om især engelskfaget i et nyt høringssvar. I morgen fredag er der frist på høringssvar om folkeskoleforligskredsens ændringer af folkeskolen.

Sproglærerforeningen med Rita Mogensen som formand har en lang række kritikpunkter i det høringssvar, de netop har indsendt.

Emilie Palm Olesen
Emilie Palm Olesen
1 kommentar
27. juni 2024, kl. 19:03
1 kommentar

Der bliver ikke langt fingre imellem i det høringssvar, Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk netop har sendt til Undervisningsministeriet vedrørende forårets folkeskoleudspil.

Foreningen er blandt andet utilfreds med aflysningen af den obligatoriske skriftlige prøve i engelsk, at engelskstarten skubbes fra 1. til 2. klasse.

”Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk udtrykker sin største misbilligelse mod dette lovforslag, hvor man i en tid hvor der bruges mere og mere engelsk i samfundet, vil nedgradere engelsk på den måde, som det gøres i lovforslaget”, skriver formand Rita Mogensen i høringssvaret på vegne af engelsklærerne.

  • En decimering af timetallet på 30 timer
  • En udskydelse af sprogstart fra 1. til 2. kl
  • Omrokering på timer fra 8.-9. kl til 5.-6. kl
  • Obligatorisk mundtlig prøve bliver til en udtræksprøve
  • Fjernelse af den skriftlige prøve

Fuldstændig uforståeligt at skriftlig prøve fjernes

For det er en ”ren nedgradering” af engelskfaget, der er tale om i lovforslaget, som skal behandles i Folketinget til efteråret, lyder det fra Sproglærerforeningen.

"Det er et fag, som de fleste elever er glade for, og et af de fag, som har det højeste gennemsnit ved prøverne. Det har desuden været tydeligt, at den tidligere sprogstart og indførelsen af skr. engelsk har øget elevernes kunnen", skriver Sproglærerforeningen.

"Engelsk er ikke blot et færdighedsfag, men tværtimod også et fag, der skal skabe international forståelse og globalt udsyn. Engelsk har netop til formål at give eleverne interkulturel kompetence".

Karaktergennemsnittet i engelsk i skoleåret 2012/13 lå på 6,8, og snittet for 2022/23 lå på 8,3. Det er altså en markant forbedring, lyder pointen. Men:

”Jeg tør godt gætte på, hvordan det vil gå med skriftligheden i undervisningen fremover, skriver Rita Mogensen og tilføjer: "Skriftligheden er med til at konsolidere elevernes sprog og gøre det mere korrekt”.

”Nogle vil måske sige: Det er ikke nødvendigt med engelsk, for det kan alle. Det er så ikke rigtigt. I alle engelskklasser er der en stor spredning på elevernes kundskaber, som går fra kun at kunne sige få ord til flydende engelsk”.

Alle undersøgelser viser, at det virker

Sproglærerforeningen er også utilfreds med de omrokeringer, der sker i engelskfaget. Sprogstarten rykkes fra 1. til 2. klasse, og en del af engelsktimerne flyttes fra udskolingen til mellemtrinnet.

”Engelsklærere er kede af, at der ifølge forslaget kun skal være to lektioner i engelsk om ugen i 8.-9. klasse. Da langt de fleste skoler kører med dobbelttimer, vil det sige, at eleverne kun kommer til at beskæftige sig med faget engelsk en gang om ugen i 90 minutter”, lyder det i høringssvaret, som fortsætter:

Læs også

Featured image for Det siger fagenes lærer­foreninger til folkeskolelov­forslaget
Folkeskoleforlig

Det siger de faglige foreninger til folkeskolelov­forslaget

”Timerne fra 8.-9. klasse er blevet flyttet til 5.-6. kl., hvilket ikke giver det samme udbytte, da elever på dette trin ikke lærer sprog lige så hurtigt”.

Og det er ikke mindst forrykningen af starten på engelskfaget, Sproglærerforeningen kritiserer.

"Alle undersøgelser viser, at det har været en succes med tidlig sprogstart, men det bliver ifølge forslaget ændret, således at starten i alle sprog udskydes med et år".

Sproglærerforeningen kritiserer i øvrigt også, at sprogstarten skubbes for tysk og fransk, ligesom foreningen kritiserer, at projektopgaven ser ud til at blive gjort frivillig for skolerne.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny kritik fra sproglærere: Det er fuldstændig uforståeligt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS