Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny hjemmeside giver overblik over al inspiration til seksualundervisningen

Som en del af en ny national indsats for at løfte seksualundervisningen tilbyder en ny hjemmeside et samlet overblik over undervisningsmateriale, der kan bruges til at undervise i skolens nok mest underprioriterede fag.

Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
24. januar 2023, kl. 04:00
Start debatten

En ny hjemmeside forsøger at samle alt undervisningsmateriale, der findes til at undervise i det timeløse fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF).

Hjemmesiden hedder ssfkompas.dk, og her er det tanken, at alle lærere let kan finde inspiration uanset fag og klassetrin.

Det fortæller den nationale projektleder Mette Bech, der er pædagogisk konsulent i CFU Absalon, som har været med til at udvikle den nye hjemmeside.

”Der har i den grad manglet ét samlet overblik over materialer og inspiration til faget. Derfor har vi udviklet hjemmesiden, der skal fungere som et kompas til at finde rundt i alt, hvad der er relevant, så man som enkelt lærer eller team kan få et overblik over, hvordan man kan arbejde med SSF i sit fag”, fortæller hun.

Del af stor ny indsats

Hjemmesiden er en del af en ny national indsats til at løfte det obligatoriske fag, der er kendt for mest at optræde på elevernes skemaer i uge 6/Uge Sex.

Der er afsat 15 millioner kroner på finansloven til indsatsen, og CFU Danmark har samarbejdet med bl.a. Børns Vilkår, Sex og samfund og Danske Skoleelever om at samle materialet.

På ssfkompas.dk kan lærere og skoler finde læremidler tilpasset alle skolens fag, og det er også muligt at tilmelde sig gratis kickoffdage, kurser og netværk.

”Vi har forsøgt at gøre det så let og overskueligt som muligt. Som lærer kan man gå ind og vælge sit fag og klassetrin, og så kommer der alle de gratis materialer frem, der findes”, fortæller Mette Bech.

Kommer løbende mere

CFU har gennemgået alle sine egne materialer for at finde ud af, hvilke der er egnet til undervisning i SSF og samtidig kategoriseret dem efter, hvilke af skolens øvrige fag de lægger sig mest op ad.

”Vi har også rakt ud til organisationerne på området som fx Sex og Samfund, Red Barnet, Søster mod vold og kontrol osv. for at få adgang til deres materialer. Samlet set er jeg virkelig overrasket over, hvor meget der er. Det er kun nogle få fag, hvor vi endnu ikke har fundet så meget”, siger hun og tilføjer, at hjemmesidens indhold løbende bliver udvidet.

”Vi har endnu ikke fået kigget på specialundervisning”, nævner Mette Bech.

Alle undervisningsmaterialer er desuden delt op i 14 temaer som fx digitalt liv, familieliv, grænser, identitet, køn og rettigheder, ”så læreren nemt kan finde inspiration inden for de specifikke områder til sin undervisning”, forklarer hun.

Flere gratis kursusmuligheder

På hjemmesiden er der også adgang til gratis onlinekurser, og skolerne kan tilmelde sig, at der gratis kommer en konsulent ud på skolen to gange tre timer.

”På kurserne bliver lærerne klædt på til at finde ud af, hvad SSF er, og hvad vejledningen til faget siger, og de møder også SSFkompasset og ser de mange muligheder for at arbejde med SSF i deres fag”, fortæller Mette Bech.

Skolerne har også mulighed for gratis at sende en eller flere personer på et 15 timers kursus på CFU.

”Det er mere tænkt til, hvis skolen gerne vil have udviklet en resurseperson eller tovholder”, forklarer hun.

Cirkel som dialogredskab

I projektet er der også udviklet en såkaldt SSF-cirkel, der skal fungere som et dialogredskab, man kan bruge ude på skolerne.

Cirklen lægger blandt andet op til, at skolens personale og ledere diskuterer, om skolen har fælles retningslinjer på skolen for et sprogbrug, der modvirker brug af nedsættende begreber om køn, krop og seksualitet, og om ledelsen har besluttet, hvordan SSF integreres i fagene.

”Tanken er, at cirklen skal hjælpe skolerne til at tage en snak om, hvordan skolen allerede arbejder med faget, og hvad der skal til for, at skolen bliver bedre til det. Det kan også handle, om der er værdier, der fremmer mangfoldighed, og om forskellige grupper af pædagogisk personale er inddraget”, forklarer hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny hjemmeside giver overblik over al inspiration til seksualundervisningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS