Seks uger har Pia-Vera Mølgaard måttet sidde med benet oppe, fordi hun brækkede foden til en fest og var lidt for lang tid om at komme til lægen.
”Jeg havde det jo lige så sjovt, og jeg troede bare, den var forstuvet.”
Hun må max gå 500-600 skridt om dagen, og det er ikke en mulighed, når man underviser i håndværk og design, matematik og it.
”Jeg troede, at jeg ville have nået at strikke en hel masse, men jeg synes slet ikke, jeg har nået noget,” siger hun.
At det ikke er helt sandt, vidner den ’Inner Child’-trøje om, som hun har kreeret og sendt ind til Lærke Baggers fællesudstilling på Arken. I opskriften lyder det:
”Gå amok. Glem, hvad din håndarbejdslærere, mor, mormor eller bedstemor (eller hvem der nu lærte dig at strikke) sagde, og klip, bind, sæt på og lave huller, som om der ikke var noget i morgen.”
Er det også sådan, den nye formand for Den faglige Forening Håndværk og Design Pia-Vera Mølgaard tænker, at håndværk og designlærerne skal sige til eleverne?
Nej, ikke helt.
”Der er ingen tvivl om, at tidsånden med Lærke Bagger og Broderisten er ’Bare gør noget’. Det er meget trendigt lige nu, og jeg synes, det er så fint, at der er børn og unge, der bliver inspireret og kommer i gang. Men de skal også have noget faglighed af dygtige, uddannede lærere.”
Den allerbedste følelse er, når jeg som underviser bliver overflødig, fordi eleverne er i flow
Pia-Vera Mølgaard Formand for den faglige Forening Håndværk og Design
Den anden ende af skalaen har hun hørt fra sin mand, som også er uddannet håndværk og designlærer.
Han siger, at han hader de bløde materialer, fordi han i skolen oplevede en håndarbejdslærer, som hver gang eleverne havde strikket noget, pillede det op, og gav dem besked på at starte forfra.
”Det kunne jeg aldrig finde på at gøre ved mine elever! De skal have glæden og succesoplevelsen ved at skabe noget, og så finder vi ud af det med de masker, der er løbet. Fagligheden og glæden kan ikke stå uden hinanden”.
Ville gerne have haft sløjd og billedkunst også
48-årige Pia-Vera Mølgaard overtager posten som formand for Den Faglige Forening Håndværk og Design efter Irene Egeskov Andersen, som har været formand i seks år.
Som sin forgænger er hun oprindeligt uddannet håndarbejdslærer. På Ribe Seminarium, hvor hun blev færdig i 2001, begyndte alle studerende dengang uddannelsen med et et-årigt valgfag i enten billedbrugskunst, idræt eller musik.
”Jeg er ingen sportsmand, og jeg har ikke en tone i livet, så der var ingen tvivl om, at det skulle være billedbrugskunst. Og derfra kunne jeg så til gengæld gladeligt have valgt både håndarbejde, sløjd og billedkunst som linjefag. Men det var ikke skemateknisk muligt, og så blev det håndarbejde,” fortæller hun.
Hendes andet linjefag blev matematik, og det underviser hun også stadig i med stor entusiasme, og siden er it-vejledning og de hårde materialer også kommet til.
Genbrug fylder meget i hendes kreative virke.
“Jeg skaber ofte i genbrug. Både i bløde og hårde materialer. Jeg er sådan en folk altid lige dumper en sæk med underlige materialer hos. For jeg kan nok bruge dem til et eller andet. Derudover er jeg vild med knald på farverne og elsker fart over feltet.”
Der er faktisk ikke nogen dele af det, man kan lave i håndværk og design, som ikke bryder sig om.
“Jeg har lige været på sølvsmedekursus i sommerferien. Det var fantastisk. Jeg vil også gerne lære at trædreje, og jeg har lige meldt mig på et møbelpolstringskursus. Når vi har stævner i foreningen, ville jeg allerhelst melde mig på alle workshoppene,” griner hun.
Vi skal passe på håndens arbejde
It-vejledningen fylder også en del på hendes skema, og hun har også makerspace.
Hun bliver jævnligt spurgt, hvordan hun kan have så forskellige fag, men i hendes øjne, er der en stor fællesmængde mellem it, matematik og håndværk og design.
”Fagene er hinandens makkere. Der er masser af matematik i at sy eller bygge. Det er også nemt at tage digitale hjælpemidler med ind i h&d-lokalet. Det skal vi også, men det skal ikke være et makerspace-fag, hvor vi glemmer håndværket. Jeg er selv makerspacemenneske, og det er fint, når det giver mening til konkrete projekter. Men håndens arbejde er uhyre vigtigt for dannelsen, så den skal vi passe på,” siger hun.
Fokusset på dannelsen, håndværket og kreativiteten har hun fået lov at udleve til fulde i 17 år på Øse Efterskole, hvor hun underviste i faget kunsthåndværk, som de unge havde 12 timer om ugen. Der var fuld tid til fordybelse på små hold.
For syv år siden skiftede hun så til folkeskolen, hvor hun underviser på Vestre Skole i Grindsted. Og nærmest med det samme kom hun ind i den faglige forenings bestyrelse.
”Jeg er sådan en, der altid har blandet mig, hvis jeg får muligheden. Jeg kan godt lide at få ting til at vokse og leve, at gøre gode ting for de mange. Så jeg har altid rodet mig ud i tillidsposter og bestyrelsesposter. Jeg kan gode lide kongstanken om fællesskabet”.
Derfor er arbejdet med at komme ud i landet og møde medlemmerne af foreningen, sætte faget på dagsordenen, og sikre at faget bliver ved med at være et, som de unge har lyst til at tage på læreruddannelsen, og som lærerne har lyst til at undervise i ude på skolerne også det vigtigste for hende som ny formand.
Hvis tidligere murer og nu undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ringer hende ind på ministerkonteret og spørger, hvad der er vigtigst for faget, så vil svaret lyde:
”At vi sikrer, at alle, der underviser i faget er uddannede – og med et ordentlig stort linjefag, ligesom vi havde, da jeg tog uddannelsen. Man kan altid ønske sig økonomi – til lokaler, materialer og flere timer. Men der er ingen tvivl om, at med dygtige engagerede lærere, kommer vi sindssygt lang.”
Det bedste er, når eleverne er i flow
På mandag skal Pia-Vera Mølgaard have gipsen af, og så er det slut med roen. Det er hun ikke ked af, for hun elsker sine håndværk og design-hold, hvor eleverne kan nørde sig ned i materialer og håndværk.
”Den allerbedste følelse er, når jeg som underviser bliver overflødig, fordi eleverne er i flow. De kan se mening i det projekt, de er i gang med, de er begejstrede og engagerede, og de nyder deres egen proces”.
Er det kompliceret at skabe den form for undervisning? Det behøver det ikke at være, siger den erfarne lærer.
I virkeligheden er det nogle gange et spørgsmål om at gøre mindre snarere end mere.
”Da mine egne drenge var små, tog jeg nogle gange en hel kasse med kun hvide legoklodser, væltede dem ud på spisebordet, satte mig ned og begyndte at bygge, helt uden at sige noget. Så kom der først et barn, så et til, og nogle gange havde de kammerater med, så sad vi pludselig otte mand om bordet og byggede i fuldstændig stilhed”.
”Noget så simpelt som at alle klodser er hvide, at der er helt stille, og at de selv har valgt det. Det kan gøre, at der sker noget helt magisk.”
Ny h&d-formand: Det bedste er, når elever kommer så meget i flow, at jeg bliver overflødig
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.