Ny gymnasievej risikerer at spænde ben for hårdt tiltrængte musiklærere i folkeskolen

98 nye musiklærere. Så få blev der uddannet på landsplads sidste år.

Det er ikke i nærheden af, hvad skolerne har brug for, og mange steder må skolerne allerede bede musikskolerne om hjælp for at gennemføre undervisningen.

I disse dage forhandles den nye type ungdomsuddannelse, epx, som politikerne håber, at 40 procent af en ungdomsårgang vil vælge, og mange af disse forventes at fortsætte i professionsuddannelser - blandt andet læreruddannelsen.

Exp'en skal fra 2030 være en ny og mere erhvervs- og professionsrettet gymnasievej.

Men sådan som epx-uddannelsen ser ud til at blive skruet sammen, vil man ikke kunne få musik på et tilstrækkeligt højt niveau til at få adgang til at vælge det som linjefag på læreruddannelsen.

”Det er virkelig et problem. Antallet er af nye musiklærere er halveret på de seneste ti år på landsplan. Hvis de så også knækker fødekæden, så bliver det jo helt umuligt for os at uddanne nok,” siger lektor Signe Adrian, som har undervist i musik på læreruddannelsen siden 1995.

Stor betydning for eleverne

For at kunne tage musik på læreruddannelsen, skal man have haft faget på B-niveau i sin ungdomsuddannelse. Men i udkastet til epx er der lagt op til, at der på de to første år kun er faget 'kunst og kulturliv', som ikke vil give de studerende musik på C-niveau. Og derfor kan de heller ikke nå op på B-niveau på tredje år.

”Der er i forvejen alt for få musikstuderende og alt for få, der bliver uddannet til at dække timerne i grundskolen,” siger formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen.

Musiklærerforeningen har ellers hilst exp'en velkommen, fordi de troede, at det ville betyde, at flere unge ville kunne vælge musik.

Men som det ser ud nu, kan det have den modsatte effekt, og i så fald vil der blive endnu større mangel på musiklærere i fremtiden.

”Konsekvensen er, at børnene i skolen bliver undervist af lærere, som ikke har en uddannelse i faget musik. Det har både en stor betydning for eleverne, men også for de lærere, som skal undervise i et fag, de ikke har de fornødne kompetencer til at undervise i,” siger Karen Johansen.

Lektor: Møder mindre kontakt med musik i dag

Også i Danmarks Lærerforening er man bekymret.

”Hvis målet er, at epx bliver en reel vej videre til læreruddannelsen, er det en politisk opgave at sikre, at den ikke lukker døre for kommende lærere. Det betyder, at unge skal have mulighed for at vælge de fag og opnå det faglige niveau, der kræves for at søge ind på læreruddannelsen og vælge lige netop de fag, de gerne vil undervise i,” siger forkvinde for lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov.

På læreruddannelsen har lektor Signe Adrian fulgt med i, hvordan antallet af nyuddannede med musik er faldet år for år på landsplan.

Hun mener, det er mange faktorer, der har spillet ind. En studieordning spændte ben for de fagkombinationer, de studerende ønskede. Der har været meget tale om, at det er hårdt at undervise i musik. Men mest af alt handler det nok om, mener hun, at de studerende ikke har haft så meget kontakt med musik tidligere.

”Man skal have rige forældre for at gå på musikskole. Og musik har i mange år været ude af pædagoguddannelsen, og der har været faldende musikliv blandt børn og unge.”

Frygter at miste gøre-mennesker

På Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser, har de i år 25 studerende på Carlsberg og 25 på Frederiksberg.

”Men hvis man spænder ben i den nye epx, så frygter jeg, at vi mister nogle af de musikstuderende, som måske ikke er så teoretiske, men som er gøre-mennesker. Dem, som måske ikke er så optaget af musikteori, men som spiller og danser og måske sidder og nørder med digital produktion. Det ville virkelig være ærgerligt.”

Gymnasieskolernes Musiklærerforening har overfor politikerne påpeget problemet og også pointeret, hvor meget musikfaget betyder for de unge undervejs i uddannelsen i forhold til at give liv og fællesskabsfølelse.

”Musikfaget på epx kan blive en helt afgørende faktor for at skabe en levende skolekultur, hvor man har lyst til at være, også efter skoletid, og hvor man kan mødes på tværs af uddannelsesretninger og årgang,” siger foreningens formand Jeppe Larsen og fortsætter:

”Alle der har været en del af den gymnasiale stx-uddannelse, hvad enten det er som elev eller som ansat, ved hvad faget bidrager med. Musikelever er en drivkraft i alt fra forestillinger til musikcafeer og quizeftermiddage – aktiviteter, der skaber sammenhængskraft og tilhørsforhold.”