Ny forskning: Klassekammerater påvirker børns kropsopfattelse mere end sociale medier

Det startede egentlig med, at forskerne ville undersøge kropslig trivsel og eventuel mistrivsel hos børn med ”atypiske kropsstørrelser”.

Men ret hurtigt måtte de sande, at det med at være utilfreds med sin krop ikke kun er noget, der rammer dem, som stikker ud fra gennemsnittet.

Det fortæller Cecilie Winther Bang, der er ph.d.-studerende på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Jeg har ikke kunnet finde én eneste elev, der kan lide at gå i bad efter idræt
Cecilie Winther Bang Ph.d.-studerende, Aalborg Universitet

Som et led i forskningsprojektet ’Krop og Trivsel: Skolebørns hverdagsoplevelser’ har hun brugt et halvt år på en nordjysk folkeskole.

Her har hun interviewet elever, lærere og skolesundhedsplejersken og generelt prøvet at komme så tæt på elevernes perspektiv som muligt ved at deltage i hverdagen.

”Og vi må konstatere, at utilfredshed med kropsstørrelse er noget, alle elever kender til. De kan føle sig for tykke, for tynde, for lave eller for lidt muskuløse”, siger Cecilie Winther Bang.

Jævnaldrende vigtigere end SoMe

Hendes interview med eleverne har drejet sig om, hvordan man har det godt med sin krop i en skolehverdag.

Og her har hun kunne identificere to fællesnævnere. For det første, at kroppens færdigheder er adgangsbillet til - helt fysisk - at være med i fællesskabet. Og for det andet, at kroppen helst skal ligne de andres.

4 anbefalinger fra forskerne

1: Husk kroppen i trivselsundersøgelser

Den fysiske krop, og hvordan børn og unge har det med deres forskellige kroppe, bør fylde mere i trivselsdebatten, hvor en for stor del af vægten lige nu ligger på spørgeskemaer om mental trivsel.

2: Drej fokus fra individet til gruppen

Et selvrapporteret tal fra 1 til 10 kan hurtigt få det hele til at handle om det enkelte individ. Men trivsel er i lige så høj grad noget, der sker mellem eleverne. Hvem får lov at indgå i det helt lokale kropslige fællesskab? Og hvem sætter normerne for det?

3: Involver gruppen af børn og unge

Eleverne går gerne i bad efter fitness eller andre fritidsaktiviteter - og ofte sammen med nogle af de samme mennesker, som de går i klasse med. Modviljen mod badet efter idræt er ofte bundet til den konkrete gruppe i en konkret skolesammenhæng. Vær nysgerrig på, hvad der er på spil.

4: Eleverne hører hvad de voksne siger – og ser hvad de gør

Flere elever påpeger, at selv om lærerne siger, det er godt at gå i bad sammen, så gør de det ikke selv. Og flere gav helt klart udtryk for, at de føler sig ”castet” til en rolle som en kropsforskrækket generation. Sundhedsplejersken kan fortælle, at børn og unges forhold til deres kroppe også er forbundet med forældrenes tilgange. Hvis far eller mor ikke syntes, det var fedt at blive målt og vejet, så fritager de deres barn. Så de voksne må også være opmærksomme på egen praksis og undgå at caste de unge som en kropsforskrækket generation.

Det kom som en overraskelse for forskerne, at sammenligningen med jævnaldrende er vigtigere for eleverne end de sociale medier, der jævnligt er under beskydning for at give børn og unge urealistiske skønhedsidealer.

”Vi oplevede elever helt ned i 1. klasse, der sagde, at de er bevidste om, at folk på Instagram ’ikke ser sådan ud i virkeligheden’. I stedet er de meget mere optagede af, at de gerne vil ligne den høje, den tynde eller den muskuløse fra klassen”, siger Cecilie Winther Bang.

Små kroppe gemmer sig bedre

Når eleverne vurderer deres egen og andres kroppe, gør de det ud fra to faktorer: Hvad deres krop kan, og hvordan den ser ud.

Og mens det første er det vigtigste i indskolingen, fylder udseendet mere og mere, jo ældre eleverne bliver, har Cecilie Winther Bang kunnet konstatere gennem sine interview med elever i indskoling, på mellemtrin og i udskolingen.

”I indskolingen hører man for eksempel elever sige, at de er glade for at være små, for så kan de bedre gemme sig, når de leger gemmeleg”, siger hun og tilføjer:

”Her er kroppen adgangen til at deltage i fællesaktiviteter. Og det er når man kan det, man har kropstilfredshed”.

At eleverne er optagede af, hvordan deres krop ser ud, har Cecilie Winther Bang særligt oplevet, når hun har spurgt ind til, hvorfor de foretager specifikke handlinger i løbet af en skoledag, fortæller hun.

Når de skifter tøj i løbet af skoledagen for ikke at lugte af sved. Når de springer madpakken over for ikke at se oppustede ud.

Og ikke mindst hvorfor de ikke vil i bad efter idræt.

Siger det rigtige - men ikke om sig selv

”Man kan konstatere, at de seneste års fokus på kropspositivisme er slået igennem i den måde, eleverne taler om kroppen på. De ved godt, hvad der er det rigtige at sige. At alle kroppe er forskellige, og ingen er forkerte”, siger Cecilie Winther Bang og tilføjer:

”Men når det kommer til deres egen krop, kan de alligevel godt finde noget at være utilfredse med”.

Eleverne har mange forklaringer på, hvorfor de helst undgår badet efter idræt. Blandt andet at det er for koldt, og at omklædningsrummene er for klamme.

”Men for rigtig mange fylder det også, at de er bange for, at folk kigger på deres krop eller måske endda kommer med kommentarer om den,” siger Cecilie Winther Bang og tilføjer:

”Og jeg har ikke kunnet finde én eneste elev, der kan lide at gå i bad efter idræt. Man kan maksimalt være en af de meget få, der synes, det er ’fint nok’”.

Eleverne vil gerne spørges

Også i sine interview med lærerne, har forskerne kunnet konstatere, at badsituationen efter idræt er noget, der fylder.

En skole har forsøgt sig med alverdens tiltag. Men nu er idrætstimerne i udskolingen lagt i skoledagens sidste timer, så eleverne kan tage hjem og gå i bad.

”Og det selv om lærerne synes, det er vigtigt, med badet, fordi det netop er her, eleverne kan spejle sig i jævnaldrende og få et mere naturligt forhold til deres egen krop,” siger Cecilie Winther Bang.

Fra et elevperspektiv har hun kunnet konstatere en frustration over ikke at blive spurgt ind til årsagerne til, at de ikke vil i bad.

”De føler, det bliver et påbud om, at det skal de, fordi det er godt for dem. Men de vil gerne have, at der bliver lyttet mere til deres perspektiv,” fortæller hun og tilføjer:

”Og det tror jeg egentlig også, at lærere gerne vil. Men det tager tid, og man skal ikke tale længe med en lærer for at konstatere, at den er en mangelvare”.

Forskningsprojektet ’Krop og trivsel: Skolebørns hverdagsoplevelser’ gennemføres i perioden oktober 2024–september 2027 af Aalborg Universitet med støtte fra Center for Sundt Liv og Trivsel.

Projektet består dels af et studie af, hvordan skolebørn i indskoling, mellemtrin og udskoling forstår og oplever deres kroppe og dels af et studie af, hvordan børnenes forskellige hverdagsarenaer - hjem, skole og fritid - former deres syn på kroppen.