Ny forskning: Dyrk lærere og pædagogers samarbejde ved kaffemaskinen

Skab rum for lærere og pædagogers uformelle snak ved kaffemaskinen og over dørtrinnet, lyder anbefalingen til skoleledere i et nyt forskningsprojekt. Et af de mere overraskende resultater er, at de uformelle møder mellem lærere og pædagoger i skolen er lige så vigtig for samarbejdet som planlagte møder. Det er BUPL's forskningsfond der har finansieret projektet fra UC Syd, 'Pædagogens og lærerens faglighed og følgeskab styrkes - måske - af ledelsen'.

Undersøgelsen er foretaget på 12 almindelige skoler i tre kommuner. Der er gennemført 92 interview med lærere og pædagoger, 36 observationer, 239 spørgeskemaer og 9 dialogmøder.

Det er docent og ph.d. Bo Morthorst og lektor Helle Bjerresgaard, der har undersøgt ledelsens betydning for samarbejdet mellem lærere og pædagoger i folkeskolerne.

Styrk vidensdeling: Drik mere kaffe med kollegerne

"Undersøgelsen viser blandt andet, at mange velfungerende team fungerer via en dybt professionel uformel kommunikation i gangene, mellem timer, i forberedelsesrummene, personalestuen, ved kaffemaskinen, på nettet og så videre", fortæller Bo Morthorst i en pressemeddelse.

En lærer beskriver i undersøgelsen samarbejdet således:

"Jeg styrer ikke altid i starten men oftest, hun (pædagogen, red.) griber bolden og arbejder videre på den. Det er først nu, når man bliver spurgt, at man tænker over det, hvordan kommunikationen mellem os hænger sammen, når vi ikke har lavet aftaler om det hele, men det fungerer".

Formel samarbejdsstruktur vigtig

De uformelle møder kan dog ikke stå alene. En anbefaling er, at ledelsen på skolerne skal skabe tid og rum til planlagte møder, hvor team af både pædagoger og lærere kan mødes hver uge for at planlægge. Men skolen skal også skabe rum for de uformelle møder.

De fleste i undersøgelsen giver udtryk for, at det gode skema er et skema, hvor der er tid til at mødes i årgangsteam og klasseteam mindst en gang om ugen midt på dagen. Og det kan godt give udfordringer, fortæller en lærerfaglig leder i undersøgelsen.

"Skemaet er min største frustration, for det forringer min mulighed for at lave en god skole, at de 3 timer er i enden, hvis jeg nu tager den vinkel på. Den pædagogiske leder planlægger pædagoger fra kl. 17 og bagud, og jeg planlægger lærere fra kl. 8 og fremad, så det eneste sted, de kan mødes, det er fra kl. 11-14, og det er ikke der, behovet er størst, vel? Det er ikke uløseligt, men jeg har ikke løst det endnu", siger en lærerfaglig leder i undersøgelse.

Lederne bør se på, hvordan naboskolerne løser udfordringerne, lyder en af anbefalingerne i undersøgelsen.

"De steder, hvor samarbejdet fungerer bedst, skaber skolen nogle rammer, hvor lærere og pædagoger naturligt mødes i dagligdagen, så de uformelle møder opstår. Skoleskemaet har stor betydning for, om lærere og pædagoger mødes i dagligdagen. Også indretningen betyder noget. Fælles personalerum og -forberedelsesrum, indskoling og sfo giver mulighed for et tæt samarbejde. Hvorimod det gammeldags lærerværelse ekskluderer pædagogerne", står der i pressemeddelelsen.

Kulturforskelle mellem lærere og pædagoger

Undersøgelsen peger også på de steder, hvor samarbejdet mellem de to personalegrupper halter. Pædagoger og lærere har to meget forskellige kulturer. Pædagogerne har en tradition for daglig pædagogisk sparring med deres SFO-leder og en leder der deltager i den uformelle kommunikation. Hvorimod lærerne sjældent har faglig sparring fra deres ledere.

"Når lærere og pædagoger samarbejder ansigt-til-ansigt, så finder de som regel ud af det, men i de fleste tilfælde er der ikke resurser til det. Derfor er der sammen med et øget fokus på den uformelle kommunikation brug for grænseobjekter i form af undervisningsplaner, elevplaner, læringsplatforme med videre, der kan forbinde lærerne og pædagogernes sociale og faglige verdner. Her har især pædagogerne brug for opkvalificering", fortæller Bo Morthorst.

Undersøgelsens resultater er udkommet i en pjece - find den via linket herunder.