Ny forskning: Bevægelse styrker små børns læring af bogstaverne

E'et i 'skole' lyder mere som et ø, og u i 'nul' lyder som et å. Ny forskning fra 10 københavnske børnehaveklasser viser, at børn, der bruger kroppen til at lære de svære bogstavlyde, bliver bedre til at huske dem.

"Lige bestemt de svære bogstavlyde er vigtige, for hvis børnene bliver dygtige til dem, så er det tidligere også blevet vist, at de bliver bedre til at læse", siger ph.d.-studerende Linn Damsgaard fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

"Vores forskning viste, at børnene, der brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde blev dobbelt så gode til de svære bogstavlyde, sammenlignet med børnene fra den gruppe, der havde traditionel undervisning".

I projektet deltog 149 fem-seks-årige børn. De blev fordelt i tre grupper: En gruppe der stod op og brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde, en gruppe der sad ned og formede bogstavernes lyde med hænder og arme, og en kontrolgruppe, der modtog, hvad forskerne kalder "traditionel, siddende undervisning", hvor de skrev bogstaverne i hånden. Studiet viste også, at også eleverne som formede de svære bogstavlyde med håndbevægelser, mens de sad ned, havde en større fremgang end kontrolgruppen.

Forskerne har tidligere påvist, at børnene følte sig mere motiverede af de undervisningsformer, der inkluderede bevægelse. De har også undersøgt også, om man kunne findes en direkte effekt af bevægelse på børnenes læsning af enkeltord, men den sammenhæng kunne ikke påvises – måske fordi børnene er på et så tidligt stadie i deres læseudvikling, at de ikke for alvor kan overføre deres viden om bogstavernes lyde til læsning af ord.

"Bare fordi man lærer noderne og fløjtens lyde, så bliver man ikke Michaela Petri med det samme", kommenterer Linn Damsgaard.