Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fremtidens fag

Ny fagplan skal få musiklærerne til at ranke ryggen

Sang, bevægelse og oplevelse har fået plads i udkastet til en ny fagplan for musik. Skrivegruppen understreger, at musik skal være elevernes fag, og de har skrevet planen så musiklæreren kan læse den, ranke ryggen og føle, at de gør det godt.

Fagudvalget for musik. Lektor Signe Adrian, lærer Jakob Ørkeby Gregersen, lærer Henrik Peder Christophersen, forperson lektor Jesper Juellund Jensen

Fagudvalget for musik består af lektor Signe Adrian, lærerne Jakob Ørkeby Gregersen og Henrik Pedersen Christophersen og forperson lektor Jesper Juellund.

Foto: Privat
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
5 kommentarer
26. oktober 2025, kl. 19:30
5 kommentarer

”Ja, gu fanden har vi diskuteret,” siger musiklærer Henrik Pedersen Christophersen. ”Jeg er af den gamle skole, som næsten ville have en instrumentkanon. Og så måske alligevel ikke”.

Lektor Jesper Juellund Jensen smiler stort og ryster lidt på hovedet.

”Ja, vi har været i tvivl og diskuteret mange ting, men faktisk er det uenigheder og tvivl, som i høj grad også bor i mig selv. For hvad er grundviden, og hvad skal vi overlade til lærerne. Er det vigtigt, at de kender forskel på en obo og en fagot eller på forvrængning og rumklang?  Det er vanvittigt indviklet”.

Henrik og Jesper er begge medlemmer af fagudvalget for musik, som er ved at skrive en helt ny fagplan både for grundfaget og for valgfaget sammen med lektor Signe Adrian og lærer Jakob Ørkeby Gregersen. Jesper Juellund Jensen underviser i musik på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor han har været i 30 år. Henrik Pedersen Christophersen blev uddannet lærer i 2010 og har været musikmanden på alle de skoler, han har været ansat på - de seneste syv år Holbergskolen i København.

Før efterårsferien blev første udkast til de nye fagplaner offentliggjort, og fagudvalget er – som Henrik Christophersen udtrykker det ”spændt som en gammel paraply” på, hvordan lærerne vil reagere på det, de har skrevet, og på at skrive de dele, de mangler at folde ud i planen. Ikke mindst det meget diskuterede felt ’sang’, som i den nye plan er blevet et indholdsområde helt for sig selv.

”Jeg anede ikke, at det var så sprængfarligt. Jeg har lavet morgensang i årevis før corona, og kulturministeren gjorde det populært, og sang er da i den grad vigtigt i folkeskolen. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var noget både politikere og alle mulige andre i samfundet havde en så kraftig holdning til,” siger han.

Fem nye indholdsområder

Men præcis hvordan ser det nye udkast så ud, og hvordan adskiller det sig fra de nuværende Fælles mål?

Faget har fået et nyt formål, som sætter eleverne i centrum og understreger, at de skal være aktive og skabende, føle deres stemme har betydning i fællesskabet og give dem musikglæde, skaberkraft og mestringsfølelse.

Det skal ses overfor det nuværende formål, som nævner, at eleverne skal kunne udtrykke sig i og om musik og synge danske sange. Og som bruger ord som intellektuel udvikling, koncentration og forståelse.

De nuværende tre kompetenceområder musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse er erstattet af fem nye indholdsområder:

• At lave musik

• Oplevelse

• Håndværk

• Sang

• Musik og bevægelse

At musikudøvelse og musikskabelse er slået sammen til at ’at lave musik’, var noget både lærere og lektorer var enige om. Gruppen vil gerne åbne faget og vise, at det handler om mange slags musik.

”Opdelingen er jo noget, vi har arvet fra klassisk og en del populærmusik, hvor der er en opdeling mellem at komponere musik og at udøve musik, og med noderne ind imellem. Men mange børn efterspørger den elektroniske musik, og i hele det digitale område giver den opdeling ingen mening,” forklarer Jesper Juellund Jensen.

Giv feedback på fagplanen til musik

Fagudvalget for musik vil meget gerne have feedback på udkastet til den nye fagplan. Det kan du gøre her.

Her kan du læse udkastet til fagplan 1.-6. klasse

Her kan du læse udkastet til fagplan for valgfaget

Til gengæld har ’oplevelse’ gået sit eget indholdsområde, for gruppen mener, at det oplevelsen af musik er vigtig i sig selv, ikke kun som en del af en analyse.

"Og så vil jeg gerne understøtte en undervisning, der i mindre grad er lærerstyret. Jeg ved, det kan være et hårdt fag at undervise i. Jeg tror, det nogle gange kan handle om, at faget er centreret om læreren. Vi vil gerne understrege, at det er elevernes fag, så de skal være aktive og føle ejerskab, og det kan også handle om at lave lydlandskaber og skabe musik uden, at læreren skal styre det,” forklarer han.

"Det er positivt, at der er to trinforløb, og vi er meget glade for, at sang har fået sit eget indholdsområde", siger hun.

Karen Johansen Formand for Musiklærerforeningen

Jesper Juellund Jensen understreger dog, at det ikke handler om, at eleverne skal være aktive bare for at være aktive. Musikoplevelsen skal ikke stå alene, men være en åbning til erkendelse af noget dybere.

Håber, prøven bliver lavet om

Arbejdet med fagplanerne foregår uafhængigt af det arbejde, hvor en gruppe kigger på fremtidens afgangsprøver. Derfor har fagudvalget heller ikke forholdt sig særligt til den nuværende afgangsprøve i musik.

”Jeg skal være ærlig at sige, helt for egen regning, at jeg ikke synes, at prøven stemmer overens med det, der står i målene for undervisningen. Jeg oplever samtidigt, at jeg i valgfagsundervisningen kommer til at underviser mere i, hvordan man går til prøve, end i selve musikfaget,” siger Henrik, og Jesper supplerer:

”Vi har bevidst ikke taget hensyn til den nuværende prøve. Vi håber meget, at der bliver et forløb, hvor man tilpasser prøven til de nye fagbeskrivelser. Alt andet vil være dybt mærkeligt.”

Gruppen har også formuleret et udkast til den nye fagplan for valgfaget, og her er der et nye indholdsområde, nemlig ’musik i brug’.

Det udspringer af gruppens ønske om, at hele musikfaget skal understøtte dannelsen.

”Det kunne hurtigt blive meget stort og vagt, så vi har prøvet hele tiden at konkretisere det med vores 25-års princip”, forklarer Jesper Juellund Jensen.

Princippet går i al sin enkelhed ud på, at de med hver eneste ting, de har skrevet, har spurgt sig selv: ’Hvilken forskel gør det her for den helt almindelige 25-årige, som har haft musik, i forhold til, hvis han eller hun ikke havde haft det?

”Vores tanke er, at dem, der tager valgfaget jo ikke alle sammen skal være musikere, men vi vil gerne have, at musik kommer til at spille en rolle i deres liv. Så de bliver den i vennekredsen, som siger: Skal vi ikke tage til koncert? Eller Har du hørt den her nye musiker? Eller som er god til at vælge musik til sin frisørsalon eller cafeen, hvor han eller hun kommer til at arbejde.”

Et klap i ryggen til musiklærerne

Gruppen har brugt tid på at formulere det første udkast, for det er vigtigt for dem, at det er umiddelbart til at forstå for alle. De er helt bevidste om, at der bliver undervist en del timer i musik i folkeskolen af lærere, som ikke har musik som linjefag, og de skal også kunne forstå den.

Musik

Få Folkeskolens nyhedsbrev om musik. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 2-3 gange om måneden)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

”Men vi besluttede, at den skal skrives til den uddannede musiklærere, så vi har også brugt fagtermer,” siger Henrik

Og så vil de gerne give musiklærerne et klap i ryggen. Jesper Juellund Jensen oplever, at mange musiklærere, inklusive ham selv, af og til dukker nakken, fordi der altid er nogle, der spiller bedre klaver, eller synger bedre, særligt hvis man sammenligner sig med musikere.

”Men derfor kan man jo godt være en rigtigt dygtig musiklærer, som er god til at gøre musikken meningsfuld for eleverne. Så vi vil gerne have, at musiklærerne, når de læser fagplanen, ranker ryggen og tænker: Det her, det kan jeg godt. Jeg har styr på det.”

Hvad mener Musiklærerforeningen om de nye fagplaner?

Karen Johansen, som er formand for Musiklærerforeningen, synes, det er svært at kommentere på noget, før det er helt færdigt, men overordnet er foreningen positiv over for udkastet.

"Det er positivt, at der er to trinforløb, og vi er meget glade for, at sang har fået sit eget indholdsområde", siger hun.

Hun er spændt på, om lærerne vil opleve den nye fagplan som mindre omfattende, når man går fra tre kompetenceområder til fem indholdsområder. Det vil kræve, at de læser al teksten, og det kan man ikke være sikker på, at de gør, siger hun.

Model, der viser, hvordan de fem indholdsområder forholder sig til hinanden

Fagplanen indeholder også en model for, hvordan de fem indholdsområder forholder sig til hinanden.

Foto: Fra udkast til ny fagplan for musik

Foreningen har forslag til små justeringer i titlerne på indholdsområderne og til grafikken, hvor de gerne vil have, at det kun er sang, der omkranser det hele.

Vigtigst for dem er dog, at 'danske sange' kommer tilbage i fagets formål.

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny fagplan skal få musiklærerne til at ranke ryggen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS