Ny fagplan: "Idræt skal stadig tages alvorligt som fag"

Fra godt 200 mål til maksimalt 25.

Så stor er den slankekur, idrætsfaget skal gennemgå i den nye fagplan for faget, der skal tages i brug i 2027.

Skrivegruppen, der har fået til opdrag at lave den nye fagplan, har netop offentliggjort deres allerførste råskitse.

Den har alle lærere nu mulighed for at læse, afprøve og give feedback på. Og det håber Malene Tønder, der er en af to idrætslærere i gruppen, der skriver den nye fagplan for idræt, at rigtig mange af hendes kollegaer vil gøre.

”Vi vil virkelig gerne understrege, at der er tale om en råskitse, og at der fortsat er rig mulighed for at få indflydelse på den endelige fagplan. Og at vi virkelig har brug for lærerstemmer til at kvalificere den model, vi er nået frem til. Det er ekstremt vigtigt, at fagplanen giver billeder i hovedet af konkret undervisning. Det vil vi rigtig gerne vide, om vi er lykkes med”, siger hun til folkeskolen.dk/idræt.

Idræt er også et dannelsesfag

Ambitionen med de nye fagplaner er, at mindst 90 procent af de nuværende mål skal skæres fra.

I stedet skal der formuleres få indholdsområder for hvert fag, som der ligeledes skal udpeges såkaldt kernestof inden for.

Det hele er formuleret i ”billedskabende” sprog, der i højere grad end de tidligere fagplaner skal danne visualiseringer på nethinden af konkret undervisning, når lærerne læser dem.

Malene Tønder lægger ikke skjul på, at det har været en stor opgave at skære ind til benet i et fag som idræt, der skal gabe over meget.

Allerede i formålet for faget møder man nu formuleringen, at faget er ”karakteriseret ved en praktisk orienteret undervisning”, ligesom at det, der binder de seks nye indholdsområder sammen er ”praktiske idrætsaktiviteter”.

”Der er ingen tvivl om, at idræt først og fremmest er et praksisfag. Men der skal også være plads til refleksionen. Og så har det været meget vigtigt for os lærere i gruppen at betone fagets dannelsesaspekt,” siger Malene Tønder og tilføjer:

”Det er lige præcis det, at idræt er et kropsligt, dannende og reflekterende fag, der gør det så svært at sætte på formel. Ikke desto mindre er det vigtigt, at alle tre aspekter står tydeligt og velbalanceret frem i fagplanen.”

Lærerne skal kunne huske formålet

Forperson for fagudvalget for idræt er lektor i idræt ved professionshøjskolen UCL Andreas Bolding Christensen.

Han håber først og fremmest, at det nye enklere format med få indholdsområder og markant færre mål vil gøre fagplanen lettere for idrætslærerne at forholde sig til.

Det markant kortere fagformål sammenlignet med det nuværende håber han vil være gøre det lettere for fagplanen at sætte retning for undervisningen.

”Ambitionen er kort og godt, at idrætslærerne skal kunne huske det, og at det på den måde kan fungere som en rettesnor i den daglige undervisning,” siger han.

Han understreger, at fagudvalget med den nye fagplan gerne vil vise, at der trods afskaffelsen af idrætsprøven og det reducerede timetal i udskolingen fortsat er store ambitioner i idrætsfaget.

”Vi vil gerne skrive frem, at idræt stadig skal tages seriøst og alvorligt og ikke bare anses som et udvidet pausefag,” siger han og tilføjer:

”Idræt er det kropslige fag i skolen. Deri ligger også en helt naturlig praktisk del. Men at faget er praktisk betyder ikke, at man ikke også kan reflektere, fordybe sig og arbejde med fagbegreber. Og så har idræt også noget at tilbyde på dannelsesdelen.”

Færre men bredere mål

At skulle indkapsle alt det på mindre plads betyder også, at de færre mål for faget i udkastet til den nye fagplan har en anden karakter end i den nuværende, understreger han. De er markant mere brede.

”Målformuleringerne i de nuværende fælles mål taler om, at eleven kan eller gør noget meget konkret. Her vil man opleve, at de nye mål taler om eleverne og er mere overordnede. Der skal være flere veje til at nå målene. Og det kræver, de ikke er så klinisk formuleret,” siger Andreas Bolding Christensen.

Samtidig vil man som idrætslærer opleve, at der i den nye fagplan i højere grad er fokus på indhold at tænke ind i undervisningen, end på mål den skal rette sig imod, pointerer han:

”Det ligger i opdraget for hele fagfornyelsen, at lærerne skal frisættes. Og i det ligger der en implicit tillid til lærernes professionelle dømmekraft i forhold til at tage de kvalificerede valg, der skal til, når målene bliver lidt bredere”.