Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny ekspertgruppe skal finde løsninger, der højner elevernes matematikniveau

Eleverne i 4. klasse gik tilbage i Timss 2019, og mange er i matematikvanskeligheder i folkeskole, gymnasium og på erhvervsskole. Derfor nedsætter Undervisningsministeriet nu en ekspertgruppe, der skal komme med løsningsforslag til bedre matematik.

Foto: Klaus Holsting
Helle Lauritsen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
14 kommentarer
11. oktober 2021, kl. 14:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

14 kommentarer

"Der er problemer med elevers læring af matematik i Danmark. Det er velkendt og dokumenteret af en række nationale og internationale undersøgelser blandt andet den seneste Timss-undersøgelse i 2019. Noget af det, vi ikke er så gode til, det er at løfte den negative sociale arv og udfordre de dygtigste elever. Det er derfor vigtigt og glædeligt med en national indsats, der skal identificere disse problemer og komme med forslag til, hvordan vi sammen kan håndtere dem fremadrettet. Jeg glæder mig også over, at indsatsen er på tværs af grundskolen og ungdomsuddannelserne, så vi kan få et samlet syn for sagen – og et syn, der ikke blot skyder problemerne et andet sted hen", siger formand for den netop nedsatte ekspertgruppe Charlotte Krog Skott til uvm.dk.

Formand Charlotte Krog Skott, docentved Københavns professionshøjskole og viceleder i NCUM

Næstformand Brian Krog Christensen, vicerektor ved SilkeborgGymnasium

Lærere fra grundskolen
  • Lis Zacho, lærer og matematikvejleder på Lindevangskolen,Frederiksberg
  • Mette Thompson, matematikkonsulent, Helsingør Kommune
  • Rikke Teglskov, pædagogisk konsulent ved CFU/UCL
Lærere fra de gymnasiale uddannelser
  • Anne Øhrstrøm, formand for HandelsgymnasiernesMatematiklærerforening og lærer ved UNord
  • Mikkel Rønne næstformand i matematiklærerforeningen og lektorved Gefion Gymnasium
  • Tina Bové Riisgaard, Gymnasielærer Tørring Gymnasium
Lærere fra erhvervsuddannelserne
  • Bodil Tange, erhvervsskolelærer ved Mercantec Lauge SamsGranerud, erhvervsskolelærer ved Roskilde Tekniske Skole
  • Lone Abildgaard Hørup, erhvervsskolelærer ved Rybners
Repræsentanter fra professionshøjskoler oguniversiteter
  • Carl Winsløw, Professor, Københavns Universitet
  • Pernille Bødtker Sunde, Post.doc., ph.d., VIA UniversityCollege
  • Per Brockhoff, Institutdirektør, Danmarks TekniskeUniversitet

Kommissorium for ekspertgruppe for matematik(pdf)

Timss 2019: Klar tilbagegang for danske elever i matematik

Matematik er et højt prioriteret fag både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Matematikken er vigtig for at kunne forstå sammenhænge lige fra ens egen privatøkonomi til beregninger indenfor for klimaproblematik og hele det naturvidenskabelige felt. Og efter offentliggørelsen af Timss-undersøgelsen i december 2020 sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sagde til flere medier, at udviklingen i danske elevers matematikkundskaber var "alvorlig", og at hun snart ville nedsætte en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til at styrke elevernes kompetencer i matematik. Det er så den gruppe, der nu er nedsat.

"Det er grundlæggende færdigheder og en vigtig dannelsesopgave, at børn og unge lærer matematik. Men vi er stadig en del mellemregninger fra at løse opgaven. Vi har samlet en stærk gruppe med erfarne lærere og undervisere på tværs af uddannelserne", siger ministereren.

Niveauet må ikke blive lavere

Den nye ekspertgruppe skal frem til maj 2022 pege på nogle løsningsforslag og udarbejde et katalog med anbefalinger, der vil kunne højne elevernes faglige niveau og motivation i matematik. Ekspertgruppen skal se på fagets indhold, lærernes kompetencer, undervisningens tilrettelæggelse og brug af analoge og digitale læremidler.

I kommissoriet står, at ekspertgruppen får til opgave at etablere et konsolideret vidensgrundlag og skal pege på hvilke centrale udfordringer inden for matematikfaget, der kan være årsag til de konstaterede problemer – fx i forbindelse med overgangene mellem de forskellige uddannelser.

Ekspertgruppens anbefalinger skal have fokus på løsninger, der kan gennemføres inden for den aktuelle økonomiske ramme, står der i kommissoriet.

Niveauet i matematik må ikke sænkes, men det kan komme på tale at ændre i læreplaner.

Rosenkrantz-Theil: Alvorlig udvikling i matematik

Undervisningsministeriet har afsat 2 millioner kroner til gennemførelse af ekspertgruppens arbejde.

14 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny ekspertgruppe skal finde løsninger, der højner elevernes matematikniveau

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS