Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny departementschef: Struktur skal sikre 95 procent-målsætning

Fra den 1. januar træder en stor ændring af Undervisningsministeriet officielt i kraft. Ud over en navneforandring, vil den ressortændring, regeringen annoncerede tidligere i år, også medføre en ny struktur. Manden, der skal få det hele til at klappe, er også ny. Folkeskolen.dk har taget en snak med den nye departementschef.

Foto: Pressebillede
Christian Grunert
Start debatten
19. december 2011, kl. 11:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Folkeskolen er det vigtigste, man kan beskæftige sig med. Det er ikke mindst kvaliteten af folkeskolen, der afgør, hvad vi skal leve af i fremtiden".

Sådan begrunder den nye departementschef i Ministeriet for Børn og Undervisning, Jesper Fisker, sit skifte fra Sundhedsministeriet, hvor han kun nåede at være chef i fire måneder.

Han er manden, der i første omgang skal sørge for, at ministeriets nye struktur bliver ført ud i livet. Strukturen skal sikre, at Danmark kan leve op til regeringens 95 procent-målsætning, forklarer han.

"Vi bliver nødt til at gøre folkeskolen endnu bedre, hvis vi skal nå det mål. Og for at kunne gøre den bedre, bliver vi også nødt til at se på, hvad der sker i overgangen til folkeskolen", siger Jesper Fisker.

Ny afdeling for Børn og Grundskole Regeringen besluttede ved regeringsskiftet, at daginstitutioner og børnehaver, der tidligere lå under Socialministeriet, skulle flyttes over i Undervisningsministeriet, der med den nye ministers egne ord skulle gøres til et 0-18 års-ministerium.

Det skal gør det nemmere at indfri målet om, at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det betyder derfor også, at 22 nye medarbejdere fra Socialministeriet og Integrationsministeriet får nye kollegaer i Børne- og Undervisningsministeriet. Her siger man til gengæld farvel til læreruddannelsen, SU-styrelsen og 160 medarbejdere.

De nye medarbejdere bliver en del af folkeskolekontoret i afdelingen for Børn og Grundskolen, hvor de til gengæld får deres egen sektion.

"Vi bringer førskoletilbudene sammen med folkeskolerne, så de kan berige hinanden og arbejde bedre sammen", forklarer Jesper Fisker.

"Jeg vil holde fast i, at førskole-medarbejderne har deres egen faglighed, som de skal have lov til at dyrke. Det er bare vigtigt, at vi ser deres indsats i en sammenhæng. Vi beholder dem som en del af et kontor, hvor de får lov til at holde fast i deres faglighed, som de tager med sig fra Socialministeriet, men hvor de også bliver "tvunget" til at have en tæt kommunikation med de andre", siger Jesper Fisker.

Fisker: Tæt samarbejde med Uddannelsesministeriet I den nye struktur nedlægges Uddannelsesstyrelsen som i stedet bliver til to nye afdelinger i ministeriets departement: 'Afdeling for Børn og Grundskole' og 'Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser'.

Afdelingen for Børn og Grundskolen skal derfor beskæftige sig både med dagtilbudsområdet, folkeskolen, inklusion, specialundervisning, vejledning og Skolerådet.

I 'Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser' vil de beskæftige sig med erhvervsfaglige uddannelser, egu, produktionsskoler, gymnasiale uddannelser, erhvervsrettet voksenuddannelse, Brug for alle unge og Fastholdelseskaravanen. Men vil det ikke være et tab for dit ministerium, som har ansvaret for folkeskolen, at de mister læreruddannelsen? "Hver gang man laver den her slags ændringer for at løse en særlig opgave, så vil det ofte også skabe nye uventede udfordringer. Sådan er det. Det kræver selvfølgelig, at vi i vores ministerium får et tæt samarbejde med Uddannelsesministeriet om læreruddannelsen, men det er jeg også stensikker på, at vi kan. På den måde undgår vi, at der kommer alt for mange uhensigtsmæssige konsekvenser ud af det".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny departementschef: Struktur skal sikre 95 procent-målsætning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS