Bogstavet r er svært for eleverne
Dansk Sprognævn er på vej med en ny bog om stavning. "Den der skriver d i gjort - staveproblemer i folkeskolens ældste klasser" hedder den.
"Hvordan står det egentlig til? Hvad er det der er så svært - og hvorfor? Denne bog er dansklærerens redskab til forståelse af hvorfor nogle ord er svære at stave, mens andre ikke volder problemer", skriver nævnet i en pressemeddelelse.
Bogen gennemgår resultaterne af en større undersøgelse af stavefærdighed, og den sætter tal på omfanget af stavefejl nu sammenlignet med 1978.
Eleverne scorede bedre karakterer ved prøverne i år end i 2014
Præsens-r volder stadig problemer
Undersøgelsen beskriver fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere og viser, at der er forskel på pigers og drenges stavefærdighed.
Udeladelse af præsens-r og sammensætninger skrevet i to ord - for eksempel samtale situationer i stedet for samtalesituationer - er to af de hyppige fejltyper, som der sættes fokus på i bogen.
Bogen, der udkommer i august, er skrevet af cand.mag. Anita Ågerup Jervelund og cand.mag. Jørgen Schack, der begge er seniorkonsulenter i Dansk Sprognævn.
De har begge været redaktører af flere udgaver af "Retskrivningsordbogen", og Jørgen Schack er i øvrigt medlem af opgavekommissionen for dansk, læsning og retskrivning, og opgavekommissionen for nationale test, læsning.
Ny bog om skoleelevers stavefejl
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.