Ny bog guider til, hvordan man åbner sin undervisning - også for Jonas

”Fællesskabende skolepraksis” er den 31. udgivelse i serien ”Pædagogisk rækkevidde, hvor forskere formidler den nyeste viden og giver inspiration til praksisnær pædagogisk udvikling.

Forskerne og forfatternes udgangspunkt er 10 års forskning i læreres og elevers hverdagsliv i skolen. I bogen tages afsættet i læreres arbejde ”for at skabe fornyet pædagogisk håb og handlekraft i forhold til at udvikle deltagelsesmuligheder for børn og unge i skolen.”

I de tre første kapitler møder vi lærerne Morten og Annika, der oplever afmagt og ”har prøvet alt” i relation til Jonas i 2. klasse. Vi følger deres arbejde i skolen med at skabe nye deltagelsesmuligheder for ham. De følgende kapitler følger vi to 7.-klasser og deres læreres teamsamarbejde gennem et år med udvikling af undervisning, der kan understøtte elevernes deltagelsesmuligheder. I de sidste kapitler præsenteres ”en verdensvendt skole”, det almenpædagogiske princip: fællesskabende skolepraksis og tre arbejdsbegreber i udvikling af en inkluderende skole, hvor fællesskabende skolepraksis er det bærende pædagogiske princip.

”At udvikle en inkluderende skole kræver, at vi lytter til elevernes erfaringer og giver dem indflydelse.” Dette skildres og eksemplificeres meget fint gennem praksisbeskrivelserne, der flettes sammen med den nyeste forskningsbaserede viden på området.

Med fare for at gentage mig selv er ”Fællesskabende skolepraksis” endnu en meget vellykket udgivelse i serien. Bogen er let at læse med sine få og velskrevne sider. Læseren får fine og nuancerede bud på, hvad man kan arbejde videre med i sin skolepraksis, men også hvilke benspænd der kan opstå i en travl skolehverdag.

For mig var det inspirerende og godt at blive mindet om, hvordan man helt konkret i praksis, gennem udvikling af undervisningen, kan arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for flere elever. Bogen er hermed anbefalet!