Det har langsigtede uddannelsesmæssige gevinster, hvis eleverne i folkeskolen kommer til eksamen i matematik frem for andre fag.
Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.
Analysen sammenligner de elever, der i 2012/13 og 2013/14 trak mundtlig matematik som udtræksfag til prøverne med dem, der kom op i skriftlig biologi eller skriftlig geografi.
Her viser det sig, at drenge, der ikke er højtpræsterende i matematik, har større sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet, hvis de trækker mundtlig matematik i stedet for et af de to naturfag.
Og for ikke-højtpræsterendes pigers vedkommende giver det større sandsynlighed for, at de senere vælger en uddannelse inden for stem-fagene.
Effekterne er ikke store, men da to andre studier – et fra Norge og et fra gymnasieområdet i Danmark – peger i samme retning, tegner der sig efterhånden et billede, mener professor Simon Calmar Andersen, der er en af forskerne bag studiet.
”Hvis vores resultater skulle stå alene, ville man kunne argumentere for, at konklusionen var lidt skrøbelig. Men nu er det tredje studie i rækken, der peger i samme retning, så nu tør vi godt sige, at vi faktisk tror på, det betyder noget at komme op til eksamen i matematik,” siger han til folkeskolen.dk/matematik.
Man kunne "overveje" obligatorisk prøve
Simon Calmar Andersen er med i en ekspertgruppe, der netop nu arbejder på at lave anbefalinger til folkeskolens afgangsprøver. De skal efter planen afleveres til sommer.
Ekspertgruppen blev nedsat sidste år som led i en politisk aftale, hvor det blandt andet blev besluttet, at prøvetrykket i folkeskolen skal lettes.
I en artikel i det nye tidsskrift Reformator skriver de fire forskere bag analysen, at den naturlige anbefaling på baggrund af deres resultater er, at man "tager højde for de gunstige effekter af at gå til prøve, når prøverne skal justeres".
”Man kunne endda gå så vidt som at overveje, om den mundtlige matematikprøve skulle gøres obligatorisk”, lyder det videre.
Men vil det ikke være med til at øge prøvetrykket?
”Ikke hvis man for eksempel indfører en obligatorisk matematikprøve i stedet for den nuværende udtræksprøve. Men det er vigtigt at understrege, at det har vi som forskere ingen holdning til, om man bør gøre. Uanset hvad mener vi dog, det er godt at have vores resultater med i drøftelsen af fremtiden for folkeskolens prøver,” siger Simon Calmar Andersen.
Matematik er også vigtigt i andre fag
Som mulige forklaringer på, at en eksamen i matematik frem for andre fag har positive langtidseffekter, peger forskerne blandt andet på, at karaktergennemsnittet er højere i mundtlig matematik end i de to skriftlige naturfagsprøver, hvilket kan være med til at øge elevernes faglige selvtillid.
Desuden kan det, at eleverne skal op i matematik, få dem til at gøre sig mere umage og dermed blive dygtigere.
"Og vi ved fra andre undersøgelser, at matematik er et fag, der siger meget om, hvordan man klarer sig videre uddannelsessystemet," siger Simon Calmar Andersen.
I analysen understreger forskerne, at hvis en obligatorisk mundtlig matematikprøve vil føre til et ekstra tidsforbrug for matematiklærerne, skal effekten vejes op imod, hvad den tid ellers kunne være brugt på.
Og at der også er andre veje til at forbedre elevernes matematikpræstationer som for eksempel tolærer- eller tutorordninger og særligt tilpassede forløb for lavtpræsterende elever.
”At gøre mundtlig matematik obligatorisk står ikke i modsætning til andre indsatser. Men man kan sige, at det er et relativt billigt greb, som vi nu har tre undersøgelser, der peger i retning af virker,” siger Simon Calmar Andersen.
Ny analyse: Obligatorisk prøve i mundtlig matematik en billig vej til bedre resultater
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.