Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny analyse: Klasseledelse og tydelig ledelse afgørende i alle typer mellemformer

Uanset hvordan man som skole indretter sin mellemform, skal der tydelig klasseledelse og klar pædagogisk ledelse til for at styrke inklusionen. Det fremhæver Eva, som i en ny undersøgelse analyserer tre af de meste gængse måder at indrette mellemformer på.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
16. juni 2022, kl. 09:05
Start debatten

For at løse udfordringen med inklusion tyr mange skoler til mellemformer, hvor elever med specialpædagogiske behov undervises sammen med elever uden samme behov. Nu har EVA undersøgt tre mellemformer, som evalueringsinstituttet kalder for henholdsvis reden, folden og slusen.

Undersøgelsen baserer sig på kvalitative data fra tre skoler:

  • Observationer af undervisningen over to skoledage i otte klasser i indskolingen og på mellemtrinnet.
  • Interview med 37 elever – både visiterede og ikke-visiterede – fra alle otte klasser og med de interviewede elevers forældre.
  • Interview med klassernes lærere og pædagoger samt med ledelsesrepræsentanter og de tilknyttede PPR-medarbejdere fra alle tre skoler.

Du kan læse rapporten Mellemformer: Inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen via dette link

”Vores undersøgelse understreger, at det kan være ret betydningsfuldt, hvordan man vælger at indrette sin inkluderende undervisning, for det påvirker, hvilke elever man kan rumme, og hvilke slags fællesskaber eleverne får adgang til”, siger chefkonsulent Chantal Pohl Nielsenl til eva.dk.

En række faktorer går dog på tværs af organisationsformerne.

”Vi kan se, at god klasseledelse med rammesætning af de daglige aktiviteter og klare forventninger til elevernes arbejde og opførsel, skaber tryghed, arbejdsro og fokus på det faglige”, siger Chantal Pohl Nielsen.

For det andet spiller skolens ledelse en stor rolle i at sætte kursen og kommunikerer om skolens tilgang til inklusion over for forældre og skolens andre lærere.

”En klar leder er med til at skabe den opbakning til det børnesyn og de grundværdier, der ligger bag skolens inklusionsstrategi, som er nødvendig for at få inklusionen til at fungere i hverdagen”, siger chefkonsulenten.

Reden har ikke plads til udadreagerende elever

Reden er den ene af de tre mellemformer, som Eva har undersøgt. Reden er inspireret af Nest-modellen. Her går maksimalt 16 elever sammen, og op til fire pladser er til elever med mild autisme. Der er to fagprofessionelle i undervisningen stort set hele tiden, og pædagogikken, didaktikken og den fysiske indretning er tilpasset elever med autisme.

Undersøgelsen viser, at modellen ikke egner sig til alle typer elever.

”Det lille og afskærmede fællesskab fungerer umiddelbart godt for eleverne med autisme, men det kan være svært samtidig at rumme meget udadreagerende elever”, siger Chantal Pohl Nielsen.

Nogle kan have svært ved at begå sig i folden

I folden indeholder alle klasser på en årgang både visiterede og ikke-visiterede elever. Klasserne undervises både samlet, og der arbejdes med udbredt holddannes efter forskellige kriterier.

Folden tager afsæt i de elever, skolen har, og i en historik, hvor skolens tidligere specialklasser er udfaset over en årrække. Især i store fag som dansk og matematik underviser to lærere og en pædagog med specialpædagogiske kompetencer sammen.

”Med Folden, hvor miljøet består af elever med mange forskellige udfordringer og behov, vil elevfællesskabet være mere mangfoldigt, men det kan også være svært for nogle typer elever at begå sig socialt i klassen”, påpeger Chantal Pohl Nielsen

Forskellige fællesskaber kan udfordre

Slusen er et struktureret samarbejde mellem almen- og specialsporet, som er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De får individuelle skemaer, og deres aktuelle behov afgør, hvor de skal undervises.

”Slusen er som udgangspunkt en ret fleksibel organiseringsform, hvor eleverne både kan indgå i et stort og et lille fællesskab med andre elever. Men det kan være svært for elever, der er udfordrede på deres sociale kompetencer, at skulle indgå i de forskellige fællesskaber i denne type organisering”, siger chefkonsulenten fra Eva.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny analyse: Klasseledelse og tydelig ledelse afgørende i alle typer mellemformer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS