"Det er afgørende, at folkeskolen ikke bliver kastebold for skiftende politiske flertal. Der skal være kontinuitet i arbejdet med at udvikle skolen. Men ansvaret for, at traditionen for brede forlig kan fastholdes, ligger først og fremmest hos regeringen", skriver KL-formand Ejgil W. Rasmussen og DLF-formand Anders Bondo Christensen i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten i dag.
Onsdag offentliggjorde regeringen et udspil om centralt fastsatte bindende mål for, hvad eleverne skal lære på udvalgte klassetrin og mål for, hvad de bør have lært på de mellemliggende trin.
"De officielle begrundelser for at indføre denne nye centralisering af målene for undervisningen ligner til forveksling dem, der lå til grund, da Undervisningsministeriet for nylig indførte 'Klare Mål' - en styrkelse af fagligheden og et fælles grundlag for alle landets folkeskoler. For langt hovedparten af fagene blev de 'Klare mål' først udsendt i foråret, efter de i øvrigt var blevet justeret og godkendt af regeringen", påpeger de to formænd. "Det er meget svært at se de pædagogiske eller faglige argumenter for at indføre en ny model for mål i folkeskolen, når den eksisterende er i færd med at blive ført ud i livet".
Såvel Anders Bondo Christensen som Ejgil Rasmussen undrer sig over uklarheden i undervisningsministerens planer. Hvad bliver konsekvenserne for eleven, læreren, skolen, kommunen, hvis eller når en elev ikke når de fastsatte mål. De frygter, at målene kan medføre yderligere stigninger i antallet af elever, der må henvises til specialundervisning.
"Regeringen angiver, at formålet med de bindende mål er at styrke fagligheden. Vi er enige i målet. Men regeringens seneste udspil peger den forkerte vej. Folkeskolen må ikke tabes på gulvet på grund af politiske hovsaløsninger, som ingen af os, der er nærmest på skolen, ønsker".
Ny alliance: KL og DLF i fælles protest mod regeringsudspil
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.