Der var mødt nul mennesker op fra hele landet forleden, da KL havde arrangeret demonstration på Christiansborg Slotsplads i København under overskriften: »Genoptag lockouten!«
Ud over de nul demonstranter var der også mødt nul sympatisører op, som var ankommet fra nær og fjern i nul busser for at undlade at vise deres støtte. »Vi tager opbakningen til efterretning«, udtaler ingen repræsentant for KL, hvis forståelse for Danmarks lærere stadig synes nær nulpunktet.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.
Nul KL-demonstranter på Christiansborg Slotsplads kræver: Genoptag lockouten!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.