Nu skal omdiskuteret program stå sin prøve: Forsker vil afdække, om det styrker ordblindes læsning

Halsnæs Kommune går fra næste skoleår målrettet efter at få flere børn til at læse godt.

I 30 uger skal mellemtrinselever, som er ordblinde eller har andre udfordringer med at læse, træne med stave- og undervisningsmetoden Doolexia.

Målet er at løfte andelen af gode læsere ved begyndelsen af 7. klasse, så eleverne får bedre forudsætninger for at bestå afgangsprøven i dansk.

Og det er ikke kun eleverne i den nordsjællandske kommune, som får gavn af indsatsen. Læseforsker Simon Skov Fougt fra Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet vil følge elevernes udvikling og undersøge effekten på deres stavning, læseforståelse og læsekompetencer.

Især det sidste er vigtigt, pointerer han.

”Det er fint med gode resultater i stavning og læsefærdigheder, men det er afgørende, at eleverne også forstår det, de læser. Derfor har jeg insisteret på, at vi skal have læsekompetence med i forskningsdelen,” siger Simon Skov Fougt.

I august 2024 offentliggjorde forskningscentret Vive en effektmåling, som viser, at Doolexia hjælper eleverne til at stave og læse bedre, og at effekten holder ved et halvt år efter, at træningsforløbet er afsluttet.

Simon Skov Fougt var tilknyttet evalueringen som konsulent, og det er de påviste resultater, som har fået ham til at gå ind i projektet i Halsnæs.

Eller rettere sagt: Han har selv været med til at skabe det.

”Et dygtigt anlagt projekt kan du gentage, og Vive har lavet et godt projekt. Derfor sagde jeg ja til at mødes med skolechefen i Halsnæs, da han rakte ud til mig,” fortæller Simon Skov Fougt, som har sikret sig næsten to millioner kroner i fondsstøtte til sin forskning i Doolexia.

Doolexia har mødt en lukket verden

Trods de positive resultater fra Vive har Doolexia været omdiskuteret. Debatten udsprang af, at Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, NVOL, ikke har villet anbefale skoler at bruge metoden.

”Det er naturligt, at praksis efterspørger vores anbefalinger, når der kommer nyt på bordet. Men der er ikke i Vive-undersøgelsen evidens for at sige, at Doolexia-programmet med tilhørende læsning og skoleindsats har større effekt end andre indsatser eller andre undervisningsmaterialer,” forklarede faglig konsulent og projektleder Anne-Mette Veber Nielsen til Folkeskolen i januar 2025.

Hun pegede blandt andet på, at effektmålingen alene giver et indblik i udbyttet af indsatsen og ikke i, hvilke specifikke elementer der fører til de positive resultater.

Det fik formand Henrik Kähler fra Landsforeningen Læs & Stav, som finansierede effektundersøgelsen, til at undre sig.

”Vi vil gerne have folk fra det ordblindefaglige område til at hjælpe med at beskrive det, men endnu har ingen villet,” replicerede han.

Fonologisk tilgang virker ikke for alle

Når det har været svært at få andre forskere til at se på Doolexia, skyldes det, at den kognitive tilgang til læseindlæring er altdominerende i Danmark, vurderer Simon Skov Fougt.

”Min eneste forklaring er, at forskerne er vokset op i den kognitive tradition om, at man i læseindlæring kobler bogstav og lyd. Det forsøger man så at træne eleverne i. Afkodning er en central del, men læsning handler ikke kun om det. Man taler om bogstaver som tegn, men tonefald og kropssprog er også tegn,” siger han.

I Doolexia møder eleverne øvelser, som støtter koblingen mellem lyd, bogstav og automatisering, men også sprogmotoriske kombinationsøvelser, som på samme tid træner ansigtsbevægelser, udtale og opmærksomhed.

Der er også et specifikt fokus på overartikulation i flere af opgaverne. Det vil sige, at eleven skal sige stavelserne med overdrevne mundbevægelser for at styrke og forbedre tydeligheden af udtale og for at mærke sproglydenes forskellige positioner af for eksempel mund og tunge.

”Ordblindhed skyldes, at der mangler forbindelser mellem bestemte områder af hjernen. Når vi skal lære at læse, bevæger vi populært forklaret normalt fra område et til to og derfra videre til område tre og fire. Men Doolexia begynder i center tre, går videre til center et og derfra til center fire for at opbygge de nødvendige forbindelser mellem synapserne i hjernen,” uddyber Simon Skov Fougt.

Som forsker føler han sig forpligtet til at undersøge, om Doolexia er en farbar vej.

”Vi har arbejdet kognitivt i over 60 år. Søren og Mette-bøgerne, der udkom første gang i 1954, var bygget op efter den kognitive tankegang, og det samme er Ida og Emil-bøgerne, som sidder på over 60 procent af markedet for læsning i dag. Men når den fonologiske tilgang ikke virker for alle, må vi prøve noget andet.”

Op mod 230 elever skal træne med Doolexia

I Halsnæs Kommune skal de ca. 100 svageste elever i læsning i 4. til 6. klasse deltage i læseindsatsen det første år og ca. 130 det andet år.

”Projektet kører i to år på alle fem skoler i kommunen. De har alle to klasser på hver årgang. Den ene er med i projektet i det første år, og den anden kommer med i år to. For det vil være uetisk ikke at give alle læsesvage elever tilbuddet. Men det giver mig mulighed for at sammenligne elevernes læseudvikling på tværs af klasserne og også med udviklingen hos de gode læsere,” siger Simon Skov Fougt.

Med detaljerede data om hver elev fra Doolexia vil han kunne spore sig ind på, om det er det fonologiske, det taktile, det auditive eller det visuelle, som får en elev til at rykke i læsning.

”Det bliver dokumenterbart, om indsatsen har en signifikant effekt,” siger Simon Skov Fougt.

Han forventer ligesom i Vive-rapporten at kunne se en stigning i både læsefærdigheder og stavning.

”I Vives effektundersøgelse trænede eleverne med Doolexia i 16 uger. Det udvider vi til 30 uger, så jeg forventer at se en større effekt på både læsefærdigheder og stavning end hos Vive,” siger Simon Skov Fougt.

For at følge udviklingen i læsekompetencen vil han teste eleverne med den internationale læseundersøgelse Pirls, som måler læsekompetence og udvikling over tid.

Men her forventer han først at kunne se signifikante resultater et til halvandet år efter Dolexia-indsatsen.

”Det tager tid at få etableret synapse-forbindelserne i hjernen, men jeg vil løbende få pejlemærker på, om Doolexia er en god ide eller ej. Jeg tror det, for programmet har positiv indvirkning på elevernes læsefærdigheder og stavning, som er en forudsætning for, at de kan skabe mening af det, de læser,” siger Simon Skov Fougt.