Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nu skal handicappede elever kunne slippe for bedømmelse i kropslige færdigheder

Det er blevet obligatorisk at tage en fuld afgangseksamen, hvis man vil videre i en ungdomsuddannelse. Når idræt udtages til prøve, er handicappede elever dermed dårligere stillet end deres jævnaldrende. Det vil undervisningsministeren ændre med ny prøvebekendtgørelse.

Erik Bjørn Møller
Start debatten
9. september 2019, kl. 12:52

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Kan det være rigtigt, at man risikerer ikke at kunne bestå folkeskolen, hvis man på grund af et fysisk handicap er fritaget fra idrætsundervisningen", lød spørgsmålet i foråret fra socialdemokraten Troels Ravn til den daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Og ministeren måtte erkende, at sådan var det. Hvis idræt blev udtrukket som prøvefag, ville elever fritaget fra faget ikke have mulighed for at deltage i eksamen og dermed ende med blot seks aflagte afgangsprøver i stedet for de syv, der kræves for at bestå.

Riisager vil kigge på urimelige krav til handicappedes deltagelse i idrætseksamen

I første omgang forsøgte Merete Riisager at råde bod på forskelsbehandlingen af handicappede elever med en vejledningsindsats, der skulle få flere skoler til at tilrettelægge både idrætsundervisningen og afgangsprøven, så elever med handicap kan deltage.

Og med en revideret bekendtgørelse om folkeskolens prøver, der netop er sendt i høring, tager Riisagers efterfølger, socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil nu endnu et skridt for at forbedre vilkårene for handicappede elever.

Når deltagelse i den fysiske del er umuligt

Nu tilføjes en ny bestemmelse i prøvebekendtgørelsens paragraf 33. På baggrund af en konkret og individuel vurdering åbnes der nu for, at "elever med betydeligt og varigt nedsat fysisk funktionsevne med massive, sammensatte hjælpebehov, for hvem deltagelse i den fysiske del af idrætsprøven er en umulighed, eller elever, som er i en livstruende tilstand (fx elever med massive spiseforstyrrelser), kan fritages for at blive bedømt på de kropslige færdigheder i prøven i idræt", lyder det i den nye prøvebekendtgørelse om idræt.

Det vil betyde, at elever, der omfattes af den nye bestemmelse, alene skal prøves i sammensætning af praksisprogram og idrætsfaglig viden - men altså ikke vurderes ud fra deres kropslige færdigheder.

Afgørelsen skal træffes af skolelederen på baggrund af en udtalelse fra en speciallæge eller fra andre sagkyndige - efter samråd med eleven og forældrene.

Mange påpegede urimeligheden

Ændringen kommer efter en række henvendelser fra lærere, skoleledere og forældre. En af dem kom fra lærer Anna Marie Esmann fra Aalykkeskolen i Kolding, der tidligere i folkeskolen.dk har udtrykt sin tilfredshed over, at ministeren havde fået øjnene op for det urimelige i, at handicappede elever har været dårligere stillet end deres jævnaldrende.

"Hvis en elev med en anden tro for eksempel er fritaget for kristendomskundskab, og det bliver udtrukket, kommer eleven op i et andet fag i stedet. Hvorfor skulle det samme ikke gælde for idræt?", har hun tidligere spurgt i folkeskolen.dk

Hidtil har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i visse tilfælde givet dispensation til, at den omfattede elevgruppe ikke har skullet aflægge prøven. Men fra det nye skoleår er indført skærpede adgangskrav til ungdomsuddannelserne, og det betyder blandt andet, at også elever med funktionsnedsættelser skal til afgangsprøve i idræt, hvis de trækker faget.

Nye prøveregler: Sådan sikrer du, at handicappede elever ikke bremses af kravet om idrætsprøve

Ud over den nye ændring, der efter en individuel vurdering kan fritage elever for bedømmelsen af deres kropslige færdigheder, har Dansk Skoleidræt med støtte fra Undervisningsministeriet tidligere produceret materialet "Alle børn med i idrætsfaget", som skal guide idrætslærere landet over gennem ny viden, værktøjer og inspiration. Materialet imødekommer flere forskellige, særlige behov såsom syns- eller hørevanskeligheder, bevægelsesvanskeligheder, ADHD eller autismespektrumforstyrrelser.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nu skal handicappede elever kunne slippe for bedømmelse i kropslige færdigheder

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS