Nu er det hver fjerde elev, der bliver undervist uden for folkeskolen

Andelen af elever, der bliver undervist uden for den almene folkeskole, er siden 2008 steget fra knap 20 procent til 26 procent i 2024. Tallet består af elever, der går i friskole, på privatskole, efterskole og dem, der er i forskellige specialskoler og klasser. Og det er historisk højt.

”Når flere elever vælger folkeskolen fra, enten fordi de ikke trives, eller fordi forældre foretrækker private skoletilbud, så er der risiko for, at folkeskolen mister sin status som det naturlige skolevalg,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har offentliggjort analysen på basis af tal fra Danmarks Statistik og uddannelsesstatistik.dk

AE-Rådet peger - her i valgkampen - på, at der skal investeres i folkeskolen for, at den kan leve op til nuværende krav og behov.

Socialt skævt

"Når de rigeste vælger at sende deres børn i private skoler, kan det være et udtryk for, at folkeskolens kvalitet ikke opleves at være høj nok," siger chefanalytiker Troels Lund Jensen i en pressemeddelelse. "Samtidig peger stigningen i specialtilbud på, at den almene folkeskole har svært ved at indfri de støttebehov, som nogen elever har brug for."

“Udviklingen er et symptom på et samfund, der lever mere og mere opdelt. Når børns skolegang i stigende grad afspejler forældrenes økonomi, underminerer det folkeskolens grundlæggende idé om at være et fælles fundament for alle børn,” siger Troels Lund Jensen.

Blandt den fattigste femtedel af familierne modsvares faldet på folkeskolens almenområde af et større behov for undervisning i specialklasser og specialskoler. 

For den brede middelklasse modsvares faldet på folkeskolens almenområde af en kombination af specialtilbud og private skoler, men hvor private skoler fylder mere, jo større familiens indkomst er. 

For den rigeste femtedel af familierne modsvares faldet i folkeskolens almenklasser i meget høj grad af en stigning i søgningen mod private skoler, og kun i meget lille grad af øget aktivitet i specialklasser og specialskoler. Blandt den fattigste femtedel af familierne modsvares faldet på folkeskolens almenområde af et større behov for undervisning i specialklasser og specialskoler. 

Den udvikling sætter folkeskoleøkonomien under pres, fordi specialtilbud er markant dyrere end almenundervisning, påpeger AE-Rådet.

Tabel: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd