Hver fjerde nyuddannede lærer, der får job i folkeskolen, har forladt den igen, inden der er gået fem år. Hvis den statistik skal vendes, er det nødvendigt, at de nye lærere bliver hjulpet godt på vej i deres nye job af mentorordninger og andre lærerstartsforløb.
Men det er ikke nok med tilbud, der retter sig mod udfordringerne ved generelt at være ny lærer. Det er også behov for at give naturfagslærerne en særlig hjælp.
Det mener de i Naturfagsakademiet Nafa, der nu tilbyder et lærerstartsforløb specifikt for nye naturfagslærere.
Lærerstartsforløbet er det første fagspecifikke af sin art og er opstået blandt andet på baggrund af en afdækning blandt nye naturfagslærere, der viser, at det typisk er de samme udfordringer, som går igen.
Det er rart at blive bekræftet i, at alle andre også føler sig kastet for løverne
Sofie Buurgaard Bonnerup Deltager på lærerstartsforløb for naturfagslærere
Det viser sig, at det især er de praktiske elementer i fagene, som forsøg, undersøgelser og feltarbejde, der udfordrer de nye naturfagslærere, forklarer programleder i Nafa Kia Wied.
”Det øver man sig selvfølgelig på under studiet og i praktikken. Men lige som med andre håndværk er det en lang proces at opnå mestring. Når man som lærer træder ind i et faglokale, skal man ikke bare mestre håndværket selv – man skal også kunne håndtere 28 elever, der ikke gør det”.
“Den situation føler mange sig overvældede af”, siger hun.
“De andre føler sig også kastet for løverne”
I lærerstartsordningen mødes de nyuddannede naturfagslærere med deres tidligere medstuderende og undervisere med nogle måneders mellemrum fire gange i løbet af deres første år som lærere.
Efter en pilotfase bliver ordningen i dette skoleår udrullet til alle professionshøjskoler. Alle nye naturfagslærere har derfor modtaget en invitation til til lærerstartsforløbet, der starter op omkring efterårsferien.
En af dem, der har været igennem forløbet i pilotfasen, er Sofie Buurgaard Bonnerup, som blev uddannet fra professionshøjskolen Via i 2023.
Hun oplevede det som positivt at mødes med ligesindede og dele sin oplevelse af det markante skifte ved at gå fra læreruddannelsen og ud i en skolevirkelighed, hvor forberedelsestiden er knap, og hvor det ikke er sikkert, at bunsenbrænderne virker.
”Man bliver mødt i sin følelse af, at det hele er lidt kaotisk, og man slet ikke føler sig ordentligt forberedt. Det er bare noget andet end praktikken at stå alene med ansvaret. Det er rart at blive bekræftet i, at alle andre også føler sig kastet for løverne”, siger hun.
Til møderne i lærerstartsordningen bliver deltagerne bedt om at møde op med både en positiv og en negativ historie fra opstarten som naturfagslærere. Og de positive historier er også vigtige at få delt, pointerer Sofie Buurgaard Bonnerup.
”Det er særligt undersøgelserne og forsøgene, der udfordrer. Så det kan være guld værd at få inspiration til nogle, andre har oplevet at lykkes med”, siger hun.
Man kan også lære af fiaskoer
Rasmus Hornbek Elming er også uddannet i 2023 fra Via og har deltaget i pilotfasen på lærerstartsordningen.
Han understreger, at han havde en god opstart i jobbet. For han fik tilknyttet en ældre kollega som mentor, og eleverne reagerede generelt positivt på undervisningen.
Læs også
Alligevel oplevede han det som givende at vende tilbage til trygge rammer og snakke med sine tidligere medstuderende, der også stod midt i oplevelsen af, at man går fra én virkelighed som studerende til en anden som lærer.
”På uddannelsen har man tid til at planlægge en stjerneundervisning, man kan prøve alting af på forhånd, og det rigtige udstyr er altid er til rådighed og fungerer. Sådan er rammerne i folkeskolen ikke altid”, siger han og tilføjer:
”Så man skal finde en balancegang mellem at føle sig på sikker grund og at kaste sig ud i en uvant uforudsigelighed. Og nogle gange skal man acceptere, at undervisningen måske ikke bliver så god, som man gerne vil have det. Det kræver mod. Det hjalp vi hinanden med at få ved både at tale om succeser og om, hvad man faktisk kan lære af sine fejl”.
Giver feedback til læreruddannelsen
Pernille Ulla Andersen er underviser i biologi på læreruddannelsen på Via. Hun og to kollegaer er ansvarlige for møderne i lærerstartsordningen for professionshøjskolens naturfagsdimittender.
Desuden er hun med i en forskningsgruppe fra Via og UC Syd, der skal følge lærerstartsordningen.
”Noget af det, vi allerede kan se i forskningsprojektet, er, at det er svært for nye naturfagslærere at leve op til egne forventninger. Man vil gerne lave undersøgelsesbaseret undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser. Og så rammes man af moralsk stress, når det viser sig svært at gøre inden for de rammer, der er i skolen”, fortæller hun.
Derfor er ambitionen, når hendes tidligere studerende vender tilbage som nye lærere, at skabe ”et tredje rum”, hvor de kan dele den oplevelse.
”Mange af dem får tilknyttet en mentor ude på den nye skole, og det er rigtig positivt. Men det er ikke sikkert, man er tryg ved at udlevere sin faglige usikkerhed over for en, der jo også er ens nye kollega. Dem bruger man typisk til mere generelle spørgsmål som forældresamarbejde, hvordan printeren virker, og hvad skolens mange forkortelser står for”, siger hun.
Der er desværre en del, der svarer, at de ikke kan overskue at deltage
Kia Wied Programleder for lærerstartsordningen i Naturfagsakademiet Nafa
Og det er ikke kun de studerende, der får noget ud af at komme tilbage og dele deres erfaringer fra praksis. Det gør underviserne på professionshøjskolerne også.
”Det fylder rigtig meget, at der er så stor forskel på, hvor lang tid man har til at forberede forløb og undersøgelser på studiet kontra som nyuddannet. Flere efterspørger flere øvelser under tidspres som studerende. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at tage til mig i min egen undervisning”, siger Pernille Ulla Andersen.
Læs også
For mange takker nej
Lærerstartordningen er i pilotfasen afprøvet på fire professionshøjskoler: Via, Københavns Professionshøjskole, UCL og UC Syd. Både fysiske møder og et onlineformat er blevet testet.
Kia Wied peger særligt på én nød, Nafa håber at knække i projektets næste fase: At skaffe flere deltagere.
En del takker nej, fordi de enten ikke mener, det er relevant for dem, eller fordi de er tilfredse med lærerstartsordningen på deres nye skole, fortæller hun.
“Det er helt fint. Men der er desværre også en del, der svarer, at de ikke kan overskue at deltage”, siger hun og tilføjer:
”Hvis vi skal havde vendt den triste udvikling med, at så mange nyuddannede forlader folkeskolen relativt hurtigt, skal vi helst ikke ende der, hvor det kun er de i forvejen resursestærke, der har overskud til at modtage støtte. Den nød skal vi have knækket”.
Nu er der helt særlig hjælp til nye naturfagslærere: “Man bliver mødt i sin følelse af, at det hele er lidt kaotisk”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.