Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Hverdagsvold

Nu bliver det skrevet ind i loven, at lærere må gribe fysisk ind mod vold

Danmarks Lærerforening glæder sig over ministerens udmelding, for mange lærere har mistet deres job, når de har grebet fysisk ind for at stoppe en voldelig situation.

Danmarks Lærerforening har tidligere foreslået politikerne, at det skal være lovligt for lærerne fysisk at guide en elev væk fra en eskalerede situation.

Foto: pink_cotton_candy
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
27 kommentarer
21. marts 2025, kl. 07:07
27 kommentarer

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ønsker, at det skrives ind i folkeskoleloven, at lærere må gribe fysisk ind, hvis en elev er uregerlig og uden for rækkevidde af andre pædagogiske greb.

"Vi skal skal bakke de mennesker op, der er bange for at bryde ind eller sågar bliver fyret, hvis de bryder ind", siger Tesfaye i dag til Berlingske.

Udmeldingen vækker glæde i Danmarks Lærerforening, som længe har påpeget, at reglerne på området er for uklare og ufuldstændige, og det går ud over lærernes retssikkerhed.

”Vi har længe efterlyst klarere regler om fysisk indgriben, når alle andre pædagogiske midler er udtømt - både for lærernes og elevernes skyld. Vi bakker derfor op om ministerens nye udmelding. Dybest set handler det om muligheden for at skabe den gode undervisning til gavn for alle. Og at få løst de situationer, der opstår, på en god måde på skolen, få dem talt godt igennem og tillagt lærerens forklaring større værdi", siger han.

De uklare regler betyder, at mange lærere i dag er bange for konsekvenserne ved fx at føre en elev væk fra en tilspidset situation, tage en mobiltelefon fra en elev, der ikke vil aflevere den eller berolige en elev.

”Lærernes bekymringer er desværre helt reelle, da vi har set medlemmer, som har mistet deres job efter at have grebet fysisk ind på samme måde, som de fleste forældre ville gøre i hjemmet. Så vi har et problem, vi skal have løst – og jeg er glad for, at ministeren er enig og vil tage handling", siger Gordon Ørskov Madsen.

I Norge har man netop vedtaget nye lovregler om fysisk indgriben, som både DLF og ministeren mener, at man kan lade sig inspirere af. Det handler bl.a. om langt tydeligere beskrivelse af situationer, hvor der kan gribes ind fysisk – fx ved adfærd, som forstyrrer eller ødelægger undervisningen eller for at forhindre, at en situation eskalerer.

”Samtidig skal vi bruge enhver situation, hvor fysisk indgriben har været nødvendig, til at gå i dialog med forældre og skole om, hvordan en lignende situation kan forebygges. Der skal være større fokus på dialog og forebyggelse på den enkelte skole, end der er nu. Det er også noget af det, man har fokus på i Norge,” siger Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.

27 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nu bliver det skrevet ind i loven, at lærere må gribe fysisk ind mod vold

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS