"Vi skal passe på hinanden - også på arbejdspladserne. Corona-passet er en fornuftig løsning, da det vil bidrage til at holde Danmark åbent og til, at medarbejderne trygt kan gå på arbejde", siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard i en pressemeddelelse efter dagens aftale.
Formand for kommunernes organisation KL Jacob Bundsgaard mener, det er oplagt at stille krav om coronapas på plejehjem og bosteder.
"Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredningen. Og når vi nu beder pårørende til udsatte borgere vise coronapas, når de skal besøge plejehjem og bosteder, giver det god mening, at vi også kræver det af medarbejderne på disse arbejdspladser", siger han til mediet Danske Kommuner.
Den enkelte kommunalbestyrelse kan dog også vælge at stille krav om coronaplads på kommunens øvrige arbejdspladser.
"Det er vigtigt, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde, hvis man lokalt vurderer, at krav om coronapas kan medvirke til at undgå skolelukninger, så er det trods alt et tiltag i den milde ende", siger formand for Lærerforeningens organisations- og arbejdsmiljøudvalg Thomas Andreasen og lægger vægt på, at tiltaget er midlertidigt, da det kun er gældende, så længe covid-19 betragtes som en samfundskritisk sygdom.
På baggrund af trepartsaftalen skal muligheden for at kræve coronapas nu vedtages som lovgivning.
Nu bliver det lovligt for kommuner at kræve coronapas af medarbejderne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.