"Alle tidligere forsøg på enkle løsninger i skolen er strandet. Det findes intet quick-fix, og det må vi acceptere", siger leder af ekspertgruppen Sølvi Lillejord til det norske lærermedie Utdanningsnytt.
Skolebidragsindikatorene har været omdiskuteret i Norge, hvor kritikere mener, at de fører til usikre ranglister over såkaldt 'gode' og 'dårlige' skoler.
Den norske ekspertgruppe konkluderer, at det ikke er muligt at finde klare kendetegn ved de norske skoler, der scorer højt i undervisningseffekt over tid:
"Én variabel kunne give helt forskellige udslag på forskellige trin i skolen. Hvis for eksempel andelen af lærere med eller uden uddannelse slår forskelligt ud på forskellige trin, er det både ulogisk og inkonsistent, og dermed vanskeligt at tillægge analysen stor vægt", forklarer hun.
Rapport: Skoler har svært ved selv at påvirke elevernes faglige niveau
Nøjagtigt det samme konkluderede Epinion for det danske undervisningsministerium i en følgeforskningsrapport til folkeskolereformen tidligere i år.
Kun 7-10 procent af det faglige niveau og 3-4 procent af trivslen afgøres af faktorer, skolerne kan gøre noget ved. Resten afgøres af ting som skolestørrelse og elevernes socioøkonomiske baggrund.
Den norske undervisningsminister Guri Melby (V) satte undersøgelsen i gang et forsøg på at hjælpe skolerne til at lære af de skoler, der gør det bedst. Ekspertgruppen følger nu op med dialogmøder med skoleejere, lærere og elever forud for slutrapporten.
Forskerne har altså ikke statistisk kunnet identificere kendetegn ved godde skoler. De har dog gennemgået forskningslitteraturen og konkluderer, at skoler, som bidrager meget til elevernes læringsudbytte, tilbyder sociale aktiviteter ud over undervisningen og har et godt læringsmiljø.
Norske forskere kan ikke indkredse skoleeffekten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.