Norsk minimumsnormering for lærere har betydet flere lærere på skoler i velstående kvarterer

I 2018 indførte Norge minimumsnormering i skolen i form af et krav om maksimalt 15 elever per lærer i indskolingen og 20 elever per lærer på de højere klassetrin.

En ny evaluering viser, at de fleste skoler nu opfylder kravet, og at der er blevet ca. 2.500 flere lærerårsværk i grundskolen siden efteråret 2018, skriver Utdanningsnytt.no.

Læs også

Da Norge fik en lærernormering

Evalueringen viser også, at det især er skoler i velstående områder, der har fået flere lærere.

I mere udsatte boligområder havde man nemlig i forvejen prioriteret at afsætte ekstra lærerresurser, så de skoler levede på forhånd op til de nye krav, mens kommunerne med lærernormeringen blev tvunget til også at ansætte flere lærere på skolerne i de mere resursestærke områder.

Samtidig er det især i den tættest befolkede del af Norge, der er kommet flere lærere, fordi de mindre skoler i de tyndere befolkede dele af landet i forvejen opfyldte normeringskravet.

Forskerne har ikke kunnet se nogen effekt af lærernormeringen på trivselsmålinger eller elevernes præstationer i de nationale prøver.

"Hvis en norm for lærertæthed skal have effekt, peger resultaterne i denne rapport og forskning i lærertæthed i retning af, at normeringen bør udformes på en måde, så den rammer de skoler, hvor behovet er størst, eller den forventede effekt er størst. Det kan også være hensigtsmæssigt, at normeringen indeholder mere konkrete vejledninger i, hvordan undervisningen organiseres sådan, at lærerresurserne udnyttes optimalt. Et alternativ kan være at bevare normeringskravet på skoleniveau, men give skolerne mere frihed for eksempel ved at indføre en norm for kvalificeret peronale i undervisningsarbejde", konkluderer forskerne blandt andet.

Formand for den største norske lærerforening Utdanningsforbundet Steffen Handal glæder sig over, at forudsigelser blandt andet om, at andelen af ikke-læreruddannede ville stige, har vist sig ikke at holde stik:

"Det skortede ikke på skræmmebilleder af negative konsekvenser af normeringen, før den blev indført. Denne evaluering viser, at de ikke fik ret", siger han på forbundets hjemmeside.

Også undervisningsminister Tonje Brenna er tilfreds:

"Siden indførelsen af lærernormeringen i 2018 har skolen fået mange flere kvalificerede lærere. Lærerne oplever, at højere lærertæthed giver dem mere tid til hver elev og mere rum til at tilpasse undervisningen. Flere lærere er også nøglen til mere praktisk læring og tidligere indsats i skolen", fremhæver hun i en pressemeddelelse.