Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Norge

Norsk lærerforening indklager regeringen for strejkestop

I lighed med Danmarks Lærerforening efter lockout og lovindgreb i 2013 indklager Utdanningsforbundet nu den norske regering for FN-organisationen ILO efter regeringsindgrebet i den lange norske lærerstrejke sidste år.

Arbejds- og inklusionsminister Marte Mjøs Persen, da hun tirsdag den 27. september greb ind og stoppede den lærerstrejke, som var trappet op fra ganske få strejkende i juni til 8500 grundskolelærere.

Foto: Simen Gald/Arbejds- og inkluderingsdepartementet
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
2 kommentarer
18. oktober 2023, kl. 15:22
2 kommentarer

De norske lærerorganisationer strejkede sidste år i hele 15 uger. Men kun ganske få lærere og skoler var udtaget fra start, men da strejken var trappet op til, at 8500 lærere havde nedlagt arbejdet, greb regeringen ind.

Det får nu den største norske lærerorganisation, Utdanningsforbundet, til at indklage den norske stat for den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO.

"Lærerstrejken medførte ingen klar og umiddelbar fare for liv, personlig sikkerhed eller helbred. Vi mener, at strejken blev standset på et for svagt grundlag, og man dermed truer strejkeretten", siger formand for Utdanningsforbundet Steffen Handal til utdanningsnytt.no.

Læs også

Kan vi lære noget af de norske læreres konflikt?

Lærerforeningen forklarer i sin henvendelse til ILO, at hvis staten på den måde griber ind i lærerstrejker og sender dem i tvungen voldgift, så er der fare for, at den norske kommuneforening KS fremover vil undlade at gå i reelle forhandlinger med lærerforbundet, fordi de ved, at strejken under alle omstændigheder vil blive stoppet.

"Utdanningsforbundet sender klagen til ILO for at beskytte strejkeretten som et legitimt arbejdskampmiddel for lærerne", forklares det.

Danmarks Lærerforening klagede også til ILO efter den danske regerings indgreb i lærerlockouten i 2013.

ILO forholdt sig ikke til, om der var en form for hemmelig aftale mellem regeringen og kommunerne om, hvordan lærernes arbejdstidsaftale skulle fjernes, men organisationen mindede i sin redegørelse om, at offentlige myndigheder skal tilskynde til frie forhandlinger.

Og så gav ILO Lærerforeningen medhold i, at DLF skulle have været inddraget i udarbejdelsen af lovindgrebet på lige fod med arbejdsgiverne i KL. ILO har dog ikke nogen sanktionsmuligheder.

Læs også

ILO støtter igen lærerne

I Norge kan regeringen ikke på samme måde som i Danmark udforme en lov til erstatning for den overenskomst, parterne ikke kan nå til enighed om.

I stedet kan Stortinget beslutte, at parterne skal mødes i en form for tvungen voldgift, et lønningsnævn. Først i februar i år, fem måneder efter indgrebet, faldt afgørelsen i nævnet.

Den betød, at lærerne fik den lønaftale, som var kommunernes sidste tilbud i forligsinstitutionen. Og i stedet for at få lønstigningen fra 1. maj, blev den først beregnet fra regeringsindgrebet den 27. september.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Norsk lærerforening indklager regeringen for strejkestop

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS