"Dommen kan ses som et signal til de nordiske lande om at få brudt båndene mellem stat og kirke", siger forskningslektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet Lisbet Christoffersen til Kristeligt Dagblad.
Det norske fag kristendoms-, religions- og livssynskundskab er ligesom det danske ikke-forkyndende, men har særlig vægt på kristendom, og i modsætning til i Danmark, er det ikke muligt at søge om fritagelse.
Sagen bunder i, at en gruppe ateistiske norske forældre følte sig krænket over, at de ikke kunne fritage deres børn fra faget og derfor sagsøgte den norske stat. De tabte sagen ved højesteret og gik derfor videre til Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg, hvor et lille flertal af dommerne 29. juni i år dømte til forældrenes fordel.
Ifølge Kristeligt Dagblad er problemet ikke, at kristendom fylder mest i faget, men at der lægges op til, at eleverne via faget skal have et dybtgående kendskab til den religiøse praksis kristendommen.
"Det syn på religionsundervisning udforder også det danske kirke/skole-samarbejde. Næste gang en skole tager imod et tilbud om, at klassen kan komme over i domkurken og tale med biskoppen, må skolen reflektere over, om undervisningen holder sig på dydens smalle sti", siger Lisbet Christoffersen til dagbladet.
Hverken Undervisningsministeriet eller formanden for Religionslærerforeningen ser problemer i den danske fagbeskrivelser i forhold til dommen.
Norge: Kristendomsfag overtræder menneskerettigheder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.